23948sdkhjf

Købere til boliger på HK-grunden

11 af 16 mulige boliger er reserverede på den såkaldte HK-grund i Aalborg-bydelen Hasseris.
Allerede inden lokalplanforslaget for den gamle HK-grund – efter alt at dømme – vedtages med et stort flertal på byrådsmødet torsdag 6. november, er 70 procent af de kommende boliger reserveret, skønt ikke en kvadratmeter - i Arkitema Architects streg - altså endnu er bygget.

Siden Aalborg Kommunes By- og landskabsudvalg oven på snart fire års offentlig polemik den 23. oktober indstillede lokalplanforslaget og dermed byggeplanerne for adressen Hasserisvej 124 til byrådets vedtagelse, har masser af interesserede henvendt sig med ønsket om at reservere en af boligerne.

I respekt for den demokratiske proces er salget ellers endnu ikke sat i gang og salgsmateriale ikke udarbejdet af bygherren 2E Group.

- Men vi har modtaget rigtig mange henvendelser fra interesserede købere, hvoraf 11 allerede nu har reserveret hver en af de formentlig 16 boliger med tilhørende parkeringsplads, som snart kommer til salg, fortæller en tilfreds salgschef, Lars W. Pedersen hos bygherren 2E Group.

Han vurderer på den baggrund, at alle boliger vil være solgt allerede inden først nedrivningen af det gamle fagforeningsdomicil og siden selve byggeriet ventes at gå i gang i det nye år.

Ja fra Hasseris
- Jeg synes godt man kan sige, at Hasseris dermed har sagt ja til vores boliger trods den chikane og forvirring som Hasseris Grundejerforening og enkelt nabo i årevis har forsøgt at skabe om projektet, som vi dårligt har kunnet genkende i deres fejlbehæftede beskrivelser. Ni af 11 reservationer er nemlig kommet fra enlige eller par, der allerede har bopæl i indre Hasseris, men af forskellige årsager gerne vil ind i vores projekt i de rolige omgivelser og samtidig slippe for vedligehold og havearbejde, fremhæver Lars W. Pedersen.

- Hos 2E har vi – ligesom hos stadsarkitekten - hele tiden været overbevist om, at Arkitema’s kvalitetsarkitektur vil passe godt ind i den del af Hasseris. At vi har fået så mange lokale henvendelser og reserveringer allerede nu, bekræfter kun denne vurdering.

Valgfri boligstørrelse
I alt bygges fire fritliggende bygninger i to og tre etager på den 5.200 kvadratmetermeter store byggegrund, hvor der som udgangspunkt er plads til fire til seks boliger i størrelse fra 120 til 200 kvadratmeter. Men da 2E projekt har indbygget en stor grad af fleksibilitet i projektet ligger kun de ydre rammer helt fast.

- Den enkelte køber kan selv i høj grad vælge, hvor mange kvadratmeter netop dennes bolig skal være på. Hvorfor det også samlet kan ende med lidt færre eller flere boliger end de i øjeblikket forventede 16 på grunden, forklarer Lars W Petersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125