23948sdkhjf

Domicil-opgave til Lejerbo Næstveds "huselektriker"

Installationsfirmaet Hansen & Nielsen A/S har energioptimeret belysningen i Lejerbo Region Næstveds nye kontorer.
Lejerbo er flyttet til et nyt synligt domicil midt i Næstved. Her er de flyttet ind i de tidligere banklokaler for at få mere plads til de ansatte og eventuelle udvidelser i fremtiden. Men selvom armaturerne i de lyse og venlige lokaler blot var 4 til 5 år gamle, havde de et relativt stort strømforbrug.

- Vi bad derfor vores hus-elektriker - installationsfirmaet Hansen & Nielsen A/S - om at se på mulighederne for at energioptimere belysningen. Det kom der et spændende projekt ud af, som vi er overordentlig tilfredse med i dag, siger forretningsfører Michael Keis fra Lejerbo Region Næstved.

Lejerbo havde før til huse i en stor villa, hvor stuer og værelser var indrettet til kontorer, men siden 1. juni har de haft til huse i et stort kontorlandskab på Brogade 6.

Store resultater
Den tidligere energitunge belysning var med mekanisk forkoblede lysrør, PL-rør og halogen-spot og kunne med fordel skiftes ud til mere moderne løsninger. Målt på kroner og ører ville den daværende belysning have kostet Lejerbo Region Næstved 22.283 kroner.

- Vi fik lov at gennemføre en løsning bestående af HF-lysrør og LED-lyskilder og bevægelsessensorer i alle mindre rum. Dermed kan Lejerbos regionskontor i Næstved nøjes med en eludgift på 11.845 kroner. Det svarer til en besparelse på godt 50 procent, og vi forventer en tilbagebetalingstid på 6 til 7 år, fortæller autoriseret installatør Ulrik Nielsen fra H&N El.

H&N El-Service har stået for hele fornyelsen af lys- og datainstallationerne hos Lejerbo Region Næstved.

H&N EL-Service i Næstved er grundstenen i Hansen & Nielsen A/S. Firmaet har 25 medarbejdere og udfører alle former for el-installationer og el-service hos private og erhverv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096