23948sdkhjf

Spaden i jorden til Hernings nye vandmekka

Herning Svømmehal vokser til mere end det dobbelte med bl.a. nyt konkurrencebassin. I morgen er der første spadestik på projektet, der er lagt i hænderne på C.C. Contractor.
Hernings vandhunde kan godt begynde at glæde sig. Fredag den 14. november bliver det første spadestik taget til en moderniseret og udvidet Herning Svømmehal.

Bygningen med det karakteristiske bølgetag får blandt andet to nye undervisningsbassiner og et nyt 50 meter konkurrencebassin, som vil stå klar til brug næste efterår.

C.C. Contractor vandt i juni opgaven med at udvide svømmehallen i samarbejde med Bayarch, Moe og Aqua Teknik.

Læs også: C.C. Contractor vinder svømmestadion

Målet med udvidelsen er blandt andet at give svømmesporten væsentligt bedre vilkår for udvikling. Samtidig får svømmehallens øvrige vandbrugende foreninger, skoler og motionister også langt bedre forhold og plads at boltre sig på.

Læs også: Herning Svømmehal genbruger EM-bassin

I den oprindelige model for byggeriet måtte svømmehallens nuværende udendørsbassin lade livet for at give plads til de mange indendørs forbedringer. Men kommunen har fundet en økonomisk model, hvor der også bliver plads til at prioritere et nyt udendørs 25 meters bassin til dem, der i sommerhalvåret foretrækker at svømme i fri luft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156