23948sdkhjf

Klædt på til fremtidens byggebranche

Dansk Byggeri samler egne konsulenter og samarbejdspartnere ét sted, så virksomheder nemmest kan finde nye veje til vækst – og en bedre bundlinje.
Hvordan får jeg en bedre bundlinje? Hvordan står jeg bedst i samtalen med banken om lån til nye maskiner? Og hvad er de seneste tendenser indenfor netop min branche?

Det er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på til Dansk Byggeris Branchedage, så virksomheder kan ruste sig bedst til fremtiden:

- På messen kan virksomhederne møde Dansk Byggeris konsulenter til en snak om for eksempel jura, markedsføring og rabataftaler. Samtidig kan man på standen lige ved siden af høre, hvad banken lægger vægt på i forbindelse med blandt andet kreditgivning, siger udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen.

Kan blive en tilbagevendende begivenhed
De to branchedage foregår i Taastrup onsdag den 26. november og i Aarhus den 27. november. Begge steder vil det være de samme deltagere, der kommer med råd og forslag til forbedring af driften i virksomhederne.

- Det er første gang, vi afholder arrangementet, som vi håber, bliver en tilbagevendende begivenhed. Flere virksomheder har efterspurgt muligheden for nemt at få en snak ansigt til ansigt med de mange konsulenter i Dansk Byggeri, som jo har hver sine kompetencer at trække på. Derfor er vi overbevist om, at messedagene giver en unik chance for på kort tid at gå rundt og lære alle vores ydelser at kende, siger Jørn Jensen.

Også hos de eksterne partnere uden for Dansk Byggeri, som blandt andet tæller banker og forsikringsselskaber, ser man frem til de nye messedage.

- Vi har store forventninger til Dansk Byggeris Branchedage i forhold til at få skabt en god dialog med håndværksvirksomhederne. Og vi ser frem til at fortælle, hvordan virksomhederne helt lavpraktisk kan optimere for eksempel deres likviditet, finansierings- og eksportmuligheder, siger underdirektør i Danske Bank, Erwin Kronborg Tøt.

Deltagelse på messen er gratis inklusiv forplejning for medlemmer af Dansk Byggeri og koster 500 kroner for ikke-medlemmer. Tilmelding kan ske på Dansk Byggeris hjemmeside.

På messen kan man møde:
Dansk Byggeris konsulenter (Juridisk Afdeling, Arbejdsmiljø, Overenskomster, Rabataftaler, Byg Garanti, International Afdeling, Uddannelseskortet, Kursus & Udvikling samt Kvalitetssikring).

Teknologisk Institut, Byggeriets Forsikringsservice – Gjensidige, PwC, Danske Bank, Byggeriets Evalueringscenter, Lean Construction Danmark, Værdibyg, Basit, Mester Tidende, Bam-Bus, KEA - Københavns Erhvervsakademi, IBA - Erhvervsakademi Kolding, Energivejlederen, Sydbank Leasing, CRM Byggevarefakta.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095