23948sdkhjf

Z-Huset på vej over jordoverfladen

Interessen i Z-Huset på Aarhus Havn er vendt tilbage, og arbejdet genoptaget i p-kælderen. Snart sker der også noget over jorden.
Det skriver stiften.dk.

Siden entreprenørfirmaet A. Enggaard gik ind i det problemramte prestigeprojekt Z-Huset på det bynære havnearealer i Aarhus, er der igen kommet gang i projektet. Finanskrisen lagde ellers arbejdet dødt, inden man var kommet længere end p-kælderens to dæk.

Men nu sker der snart noget både over og under jorden. Her skal der i første omgang skal laves ekstra fundering.

- I første omgang skal vi have ommøbleret en masse i kældrene, så det passer til projektet, som det ser ud nu. Blandt andet skærer vi hele det øverste betondæk væk, så vi kan komme ned med rammemaskinen og ramme omkring 350 ekstra og 16 meter lange pæle i jorden. Nedbrydningen af dækket starter i denne uge, fortæller projektchef Steen Kristensen til stiften.dk.

Etape 1 og 2 på Z-Huset, der tæller henholdsvis 59 og 74-80 lejligheder, står efter planen klar den 1. juni 2016 og til den 1. marts 2017. Hvordan planerne er for en tredje etape er ikke afklaret.

Original artikel: http://stiften.dk/aarhus/efter-fem-aars-...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094