23948sdkhjf

Stjerneformet børnehus indviet i Odense

Den stjerneformede institution, Børnehusene Stjernen, med plads til 32 handicappede børn er netop blevet indviet. Det skete den 21. november i Fraugde i udkanten af Odense.
Det er ikke et helt almindeligt byggeri, der blev indviet i fredags. For institutionen Børnehusene Stjernen tager udgangspunkt i en ide om at kombinere landsbymiljø, sanselige oplevelser, tryghed og tanker om smukke omgivelser til både medarbejdere og børn.

Dansk Boligbyg er entreprenør på det i alt 3.359 kvadratmeter store, stjerneformede byggeri. Totalrådgiver er AI i samarbejde med P+P Arkitekter, BOGL og OBH-gruppen.

Byggeri understøtter den nødvendige hjemmelighed
Børnehusene Stjernen skal være et hjem for op til 24 fysisk og psykisk handicappede børn og unge i alderen 0-18 år, der har så meget brug for hjælp og støtte i hverdagen, at de ikke kan bo sammen med deres familier.

Derfor er netop hjemlighed helt centralt for byggeriet, og hjemligheden afspejler sig blandt andet i bygningens udtryk, indretning og atmosfære, der signalerer og bidrager til omsorg, tryghed og nærvær, og understøtter udvikling, oplevelser, leg og behandling.

Ud over de 24 faste pladser, hvor alle børn blandt andet har eget værelse og bad, bliver der også indrettet otte aflastningspladser.

Børnehusene Stjernen erstatter Børnehusene i Nyborg og Odense, hvor rammerne længe ikke har været optimale.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101