23948sdkhjf

Havn og by skal bindes sammen

Haderslev Kommune vil undersøge, hvordan området omkring Jomfrustien i Haderslev kan indgå i et byfornyelsesprojekt, der tager højde for klimaudfordringer og binder den moderne havn sammen med den historiske by.
Haderslev Byråd vedtog tirsdag aften at sætte gang i undersøgelserne af, hvordan området omkring Jomfrustien kan forbedres. Nøgleordene er kreativ og bæredygtig byfornyelse, der blandt andet betyder, at en af de bærende dele af planerne bliver klimatilpasning.

- Vi har en enestående bymidte i Haderslev med stemning og historie, og så har vi en moderne havn, der viser, at vi følger med tiden. De to elementer skal vi have bundet sammen, og der er Jomfrustien afgørende. Samtidig er området udpeget som risikoområde i klimatilpasningsplanen, og det er derfor oplagt, at vi laver kreative og bæredygtige løsninger, når vi skal håndtere fremtidens udfordringer med regnvand og spildevand, siger borgmester H. P. Geil.

Et år i forberedelsernes tegn
Området er udpeget til klimatilpasning og en del af projektet kan derfor finansieres af forsyningsselskabet Provas, der bliver en nær samarbejdspartner. 2015 kommer til at gå med undersøgelser af mulighederne for finansiering for eksempel gennem fonde og en afgrænsning af det område, der skal udpeges til byfornyelse, samt med at lave en overordnet tidsplan for projektet. Økonomiudvalget har afsat 800.000 kroner fra deres udviklingspulje til at lave de indledende undersøgelser.

- Byfornyelse ved Jomfruistien kommer til at give hele byen et enormt løft. Den opmærksomhed, vi senest har fået ved åbningen af StreetDome, skal vi bygge videre på, og vi skal trække tilrejsende op i vores handelsby, når de besøger havnen. Samtidig er projektet et eksempel på, hvordan offentlige investeringer vil bane vejen for private investeringer og sætte skub i en positiv udvikling, udtaler H. P. Geil.

Når projektet skydes i gang, vil kommunen involvere erhvervslivet, borgere og foreninger bredt, både når der skal indsamles idéer, under planlægningen og når arbejdet skal gennemføres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08