23948sdkhjf

Kartelsagen: Enemærke & Petersen betaler bøde

Entreprenørvirksomheden har vedtaget bøde på 1 mio. kr. for overtrædelse af konkurrenceloven.
Endnu en virksomhed har betalt bøde i sagen om det københavnske byggekartel. Enemærke & Petersen oplyser via sin hjemmeside, at selskabet den 24. november 2014 valgte at vedtage den forelagte bøde på 1 mio. kr.

Bøden er ifølge Enemærke & Petersen relateret til en sag fra 2009, hvor en medarbejder pr. e-mail modtog en pris via en person, som arbejdede hos en konkurrent. Denne pris benyttede medarbejderen efterfølgende som tilbud til en kunde.

- Ingen andre i Enemærke & Petersen kendte til sagen, før virksomheden i december 2013 blev kontaktet af Statsadvokaten. Forelagt dokumentationen tilstod den pågældende medarbejder de faktiske forhold og blev øjeblikkeligt bortvist. Enemærke & Petersen betragter sagen som et enkeltstående tilfælde isoleret til en enkelt medarbejder, og ikke som en del af en større sag, oplyser administrerende direktør Svend R. Hartmann.

Han tilføjer, at Enemærke & Petersen altid har haft opmærksomhed på overholdelse af konkurrenceloven, og som følge af denne sag har virksomheden indskærpet fokus på procedurerne i forbindelse med afgivelse af tilbud.

- Alle centrale medarbejdere er igen blevet undervist i konkurrenceloven og har underskrevet en tro- og loveerklæring på, at de kender til og vil overholde de gældende regler, oplyser Svend R. Hartmann.

Udover Enemærke & Petersen har følgende virksomheder betalt bøder i sagen: Ason A/S (500.000 kr.), BGB A/S 1.000.000 kr.), Knud Toft Jensen Aps (42.900 kr.), Elindco Byggefirma A/S (10.000.000 kr.), N.H. Hansen & Søn 2.200.000 kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079