23948sdkhjf

Ny lokalplan skal sælge erhvervsgrunde

Det går trægt med grundsalget i industriområdet ved Lene Haus Vej i Ikast. Nu arbejder byrådet på at ændre lokalplanen for området i håbet om at booste salget.
Byrådet i Ikast-Brande Kommune har netop sendt en ny lokalplan for området ved Lene Hausvej i Ikast i høring. Det gør man for skubbe til salget af erhvervsgrundene i området. Det skriver Herning Folkeblad.

Den nuværende lokalplan, der blev udarbejdet af Ikast Byråd i 2002 er for snæver i sin målgruppe for erhvervsvirksomheder.

Derfor håber man nu at kunne ændre lokalplanen, så der fremover bliver mulighed for at opføre eller indrette butikker der forhandler "særlig pladskrævende varegrupper". En kategori der dækker over kontorer, visse laboratorier, edb-virksomheder, fotografiske virksomheder, bogbinderi, elektronikværksteder, håndværks-og fremstillingsvirksomheder som for eksempel tømrer-og snedkermestre, visse servicevirksomheder, engroshandel, levnedsmiddelfabrikker og automekaniker - dog ikke lakering, undervognsbehandling og lignende.

Området omfatter knap fire hektar, hvor alt er klar til nye beboere, men indtil videre ligger der kun en virksomhed i området.

Høringsperioden for den nye lokalplan løber 26. november til 28. januar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079