23948sdkhjf

Fem i spil til Frihedsmuseet

Fem teams er med i konkurrencen om at tegne erstatningen for det nedbrændte Frihedsmuseum.
Efter Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45, kaldet Frihedsmuseet, brændte den 28. april 2013, besluttede Nationalmuseet, Kulturministeriet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, at genrejse museet. Det skal ske på det samme sted i Churchillparken i København, hvor det nu nedbrændte museum stod.

Projektkonkurrencen om det nye museum er i gang, og blandt 54 bud er fem nu udpeget til videre deltagelse.

De er videre i konkurrencen:
• Lundgaard og Tranberg i samarbejde med EKJ Rådgivende Ingeniører A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og ÅF Lightning - Hansen & Henneberg

• Heneghan Peng Architects i samarbejde med Ove Arup & Partners Ltd og Agence Ter

• Polyform Arkitekter i samarbejde med Search, Oluf Jørgensen og Cenergia

• BIG - Bjarke Ingels Group A/S i samarbejde med Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S og Schønherr A/S

• Henning Larsen Architects i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter og HaCaFrø/Tyréns.

Nyt museum skal nå et bredere publikum
Med det nye Frihedsmuseum ønsker Nationalmuseet at nå et bredere publikum med et byggeri, der kombinerer en unik placering og høj arkitektonisk kvalitet med optimale udstillingsbetingelser.

Konkurrenceopgaven omfatter museets nye bygning, udearealer og ankomst. Udstillingsopbygningen bliver varetaget af Nationalmuseet og indgår ikke i opgaven. Anlægsrammen for byggeriet er foreløbigt på 40-60 millioner kroner.

Grundarealet vil være på cirka 1.000 m² i flademål. For at få det størst mulige udstillingsareal ønskes museet indrettet med en varierende rumhøjde indvendigt fordelt på en eller flere etager.

Museet forventes indviet i 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109