23948sdkhjf

Silkeborg vil have arkitektonisk parkbebyggelse på søgrund

Ny bebyggelse ved Silkeborg Langsø skal stå som et pejlemærke på vej ud af Silkeborg midtby. Byggeri på den store søgrund, Søparken, er nu i udbud.
Indgangen til Silkeborg-bydelen Alderslyst via Viborgbroen skal markeres med en ny, arkitektonisk markant parkbebyggelse. Silkeborg Kommune udbyder derfor den store søgrund Søparken til en køber, der vil opføre en markant bebyggelse.

Det bliver ifølge Silkeborg-borgmester Steen Vindum en konkurrence om at levere det arkitektonisk bedste og kvalitetsmæssigt bedste byggeri, så stedet får en ny bymæssig identitet.

På den cirka 5.000 m² grund må der opføres maksimalt 4.000 etagemeter fordelt på tre-fem punkthuse. Den udbudte mindstepris er 9 mio. kr.

Område med karakter af park
Køberen skal opføre boligerne som punkthuse, der gradvist stiger i højden, fra 2,5 etager mod de eksisterende boliger mod vest til maksimalt syv etager mod øst ved Borgergade.

- Vi ønsker, at området får karakter af park med frie grupper af træer og buske. Der må ikke opsættes private hække eller hegn i terrænet, kun hække til at afskærme private opholdsarealer ved boligerne, skrive Silkeborg Kommune om projektet, hvor det også fremgår:

- Vi ønsker desuden, at der indarbejdes mindst tre bæredygtighedstiltag i byggeriet, fx i form af vand i eller ved boligerne, fx i form af spejlbassiner.

Når et vinderprojekt er fundet, vil kommunen udarbejde en lokalplan og se på eventuelt nødvendige dispensationer fra søbeskyttelseslinjer og kommuneplanrammer. Boligerne skal stå færdig senest tre år efter overtagelsen af grunden.

Der er sidste frist for bud den 19. januar 2015. Byrådet ventes at godkende indkomne bud i mødet den 23. februar 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094