23948sdkhjf

Just Gruppen holder rejsegilde i Køge Transportcenter

Indretningsvirksomheden Holmris + Flexform er ny ankerlejer i Just Gruppens nye kontor og lagerbyggeri på det østlige Sjælland.
Tirsdag holdt Just Gruppen rejsegilde på sin 8.500 kvadratmeter lager- og kontorbyggeri i STC, Skandinavisk Transportcenter i Køge.

Indretningsvirksomheden Holmris + Flexform flytter som ankerlejer ind den 1. maj på to tredjedele af huset med kontor og showroom med tilhørende lager og distribution af møbler og indretning til kunderne.

Har nået loftet
Holmris-Flexform fusionerede for et år siden og er vokset stødt gennem krisen. Nu er der behov for mere plads.

- Vi har nået loftet i de nuværende. For at have plads til fortsat vækst har vi behov for nye, velfungerende lokaler, siger direktør Michael Thimgaard, Holmris + Flexform og fortsætter:

- Placeringen direkte ud til Køge Bugt Motorvejen os en fantastisk synlighed. 100.000 bilister vil hver dag se vores facadeskilt på bygningen.

Mere rationel logistik
Det nye lager har syv meter til loftet, som betyder en mere rationel logistik og bedre udnyttelse af pladsen. Virksomheden modtager dagligt flere store lastbiler med varer. De kan køre direkte til store porte og aflæsse niveaufrit. Det sparer tid, når 15-20 paller skal ud.

Holmris + Flexforms læsser dagligt 10-15 montørbiler med indretningsvarer, der sendes af sted til de forskellige indretningsopgaver.

Det nye flerbrugerhus er det andet, som Just Gruppen opfører i STC. Der er lagt vægt på fleksibilitet og kvalitet. En lejer kan tage en eller flere moduler på 850 etagemeter og indrette kontor og lager. Kontorlokalerne er placeret i to plan med adgang fra et centralt trapperum.

Et hul i markedet
- Vi kan se, der er mindre og mellemstore virksomheder med behov for færre kvadratmeter til logistik, service, handel og kontor, som også gerne vil udnytte den centrale placering i Køge. For eksempel virksomheder med import og distribution siger Claus Just fra Just Gruppen.

Han tilføjer:

- De mange store projekter i Køge, supersygehuset, jernbanen, havnen mm. skaber et nyt stort behov for kvalitetskontorlokaler, hvor der oven i er ekstra plads til lager og materialer. Det er også et løft til STC at få 5-8 mellemstore service og logistikvirksomheder ind, som kan udnytte den attraktive placering i logistikcentret ved indkørslen til hovedstadsområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142