23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Læs i dag om nye medarebjdere hos Adserballe & Knudsen, Al-vac, Alectia, Caverion, El Team Vest, Ivarsson, JFP, Orbicon, Outline Vinduer og TK Development.
Adserballe & Knudsen
Zulfiqar Ahmed, 28 år er ansat som byggeleder med ansvar for de indvendige arbejder på det store renoveringsprojekt Vestergården II i Herlev. Han er uddannet bygningskonstruktør fra KEA i 2011 og har arbejdet med byggeri siden 2007, senest på det københavnske metro-byggeri.

Jan Simonsen, 36 år, er udnævnt til byggeleder med ansvar for en større taghovedentreprise på Farum Midtpunkt. Han er udlært tømrer i 2000 og kom i 2005 til Adserballe & Knudsen. I en årrække har han været arbejdende formand blandt andet med ansvar for flere byggepladser, som nu er fulgt op med en udnævnelse til byggeleder.

Al-vac
Jakob Rølmer, 48 år, er ny konstruktionschef. Han er uddannet kleinsmed og har de seneste 14 år arbejdet ved Lind Jensens Maskinfabrik i Lem; heraf ni år som konstruktionschef. (Kilde: Licitationen).

Alectia A/S
Volkan Bulut er tiltrådt som elingeniør og tilknyttes afdelingen EL 2, der primært løser opgaver inden for alle former for elinstallationer, herunder dialog med forsyningsselskaber inden for transport- og logistikanalyser. Han er uddannet elektriker fra TEC i 2007 og elinstallatør i 2012 og har blandt andet arbejdet på en vindmølleplatform i Tyskland.

Iben Bruselius er tiltrådt som designer og tilknyttes afdelingen Klima & Anlæg, som bl.a. leverer løsninger inden for anlægsopgaver i forbindelse med vej-, plads- og parkeringsarealer, spildevandsplanlægning, miljøtilsyn og klimatilpasning.

Hun er uddannet teknisk assistent fra Københavns Tekniske Skole og har arbejdet hos Cowi Ingeniørgruppen Skovbo, SEAS, Rambøll og senest Roskilde Forsyning, hvor hun arbejdede som teknisk designer. I Alectia skal hun været tilknyttet DTU og Køge Sygehus som designer, hvor hun skal arbejde med registrering og indtegning af afløb.

Caverion A/S
Casper Juhl Simonsen er ansat som afdelingsleder i servicecenteret i Aalborg. Han kommer fra en stilling som VVS-ansvarlig hos Thomsen & Fals A/S.

Torben Harlev Mai er ansat som projektleder og skal styrke servicecentrene i Aalborg, Randers og Aarhus med projektledelse på teknikentrepriser. Han kommer fra en stilling som VVS-installatør hos Scandi Byg A/S i Løgstør.

Jørn Thorgård er ansat som salgschef i distrikt Nordjylland. Han har tidligere arbejdet med salg for blandt andre Schneider Electrics og Atea.

El Team Vest a/s
Peter Mark Hansen, 45, år, er pr. 5. januar 2015 tiltrådt som projektleder og vil primært varetage opgaver syd for Horsens. Tidligere har han bl.a. været beskæftiget hos Strøh A/S i Kolding.

Ivarsson A/S
Anette Løff Hornung er tiltrådt som projektkonsulent med ansvar for at servicere de nordjyske samarbejdspartnere i det projekterende og udførende led. Hun kommer til Ivarsson efter en lang karriere i møbelbranchen, senest hos møbelproducenterne Engelbrechts A/S og Fritz Hansen A/S.

Jørgen Friis Poulsen A/S
Morten Høj Christensen er ansat som projektleder på Sjælland. Han er 34 år og kommer fra en stilling som projektleder hos MT Højgaard.

Orbicon
Mads Harder Danielsen, 28 år, er ansat som civilingeniør med fokus på arkitektur, klimatilpasning af byer og bygninger samt visualisering af blandt andet havvindmøller. Før sin ansættelse i Orbicon har han været praktikant ved Tredje Natur samt projektassistent og researcher ved Aalborg Universitet.

Christian Hejgaard Jebjerg, 37 år, er ansat som konstruktionsingeniør med fokus på projektering af bærende konstruktioner. Han er uddannet civilingeniør med retningsbetegnelsen bygning fra DTU og har opnået sin erfaring fra A/S Ishøy & Madsen samt Wessberg.

Lars Olesen, 29 år, er ansat som konstruktionsingeniør med fokus på beregning af bærende konstruktioner i stål og beton. Han er uddannet civilingeniør fra DTU og har tidligere været ansat hos Pihl og Grontmij.

Daniel Virgilsen, 30 år, er ansat som civilingeniør med fokus på projektledelse, byggeledelse, fagtilsyn og projektering inden for havne og vandbygning, geotekniske konstruktioner og diverse anlægsopgaver. Han er uddannet civilingeniør med speciale i byggeri og anlæg fra Aalborg Universitet og har tidligere været ansat i Grontmij.

Carsten Fløe Sørensen, 38 år, er ansat som ingeniør med fokus på VVS og ventilation, projektledelse og byggeledelse. Han er uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og har tidligere været ansat i Terkel Pedersen ApS og Strunge Jensen A/S.

Bjarke N. Hoffmark, 32 år, er ansat som civilingeniør med fokus på undersøgelser i relation til jord- og grundvandsforurening. Han er uddannet civilingeniør med speciale i miljøteknologi fra Syddansk Universitet i Odense og har tidligere været ansat hos Cowi i ni år.

Ronnie Winther Sørensen er ansat som VVS-tekniker og -installatør med ansvar for tekniske installationer inden for byggeri og skal ligeledes arbejde med tilsyn, byggeledelse og bygherrerådgivning. Han har en baggrund som selvstændig og har desuden været ansat hos Caverion, Ib Andersen og Wicotec.

Anders Christensen, 48 år, er ansat som projektchef med fokus på projektledelse. Han er uddannet akademiingeniør fra DTU og skal, med sin baggrund inden for lean, assistere øvrige projektledere med at identificere besparelsespotentialer. Han har tidligere været ansat hos Hydac A/S, Novenco A/S, RGS90 A/S, Rexam og Krüger.

Kristoffer Volsing, 33 år, er ansat som ingeniør med fokus på LAR samt forsynings- og anlægsprojekter. Han er uddannet bygningsingeniør fra DTU og har tidligere været ansat hos Søren Møller Rådgivende Ingeniører, Istak på Island, Pihl & Søn samt Barslund.

Outline Vinduer
Allan Hansen, 39 år, er pr. 1. december 2014 tiltrådt som salgskonsulent i Sydjylland. Han har 17 års erfaring fra trælast- og byggebranchen og kommer fra en lignende stilling som sælger hos Bygma i Kolding. Han er oprindeligt uddannet salgsassistent hos Lumbye Trælast.

TK Development
Mikael Nørman Jespersen, 37 år, er ansat som projektchef på kontoret i København. Han er uddannet civilingeniør fra DTU i 2002 og kommer senest fra en stilling som projektchef hos Sjælsø Management (kilde: Børsen).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112