23948sdkhjf

Nej til fradrag for sorte lønninger

Håndværker, som er dømt for groft skattesvig, kan ikke få skattefradrag for sorte penge.
En nordjysk håndværker, der i 2011 fik dom for groft skattesvig, forsøgte at få skattefradrag for de sorte penge, han udbetalte til sine ansatte.

Han anlagde sag mod Skatteministeriet og krævede skattefradrag for de cirka halvanden million kroner, som han efter sit eget udsagn har udbetalt sort til ansatte hos sig selv og hos nogle underleverandører. 

Men den gik ikke. Vestre Landsret har netop frifundet Skatteministeriet i sagen.

I 2001 blev den pågældende idømt fængsel på et år og tre måneder, og han skulle desuden betale en tillægsbøde på 3.400.000 kroner for groft skattesvig.

Bødens størrelse blev reduceret, fordi han fik et fradrag for de sorte aflønninger, han ifølge sin advokat havde udbetalt.

Ingen dokumentation
Med denne dom i hånden anlagde han så en civil sag mod Skatteministeriet for at få et skattemæssigt fradrag for de sorte lønninger.

Umiddelbart en logisk følge af straffesagen, men sådan hænger verden ikke sammen.

Hverken byretten eller nu Vestre Landsret er enige i, at man kan drage den konklusion af straffesagen.

For at få et skattemæssigt fradrag skal regnskaber og bilag opfylde de sædvanlige skattemæssige krav til dokumentation, og den findes ifølge landsretten ikke. Der er ingen ordentlige bilag på udbetalingerne, og den pågældende skatteyder har under sagen nægtet at oplyse, hvem han har betalt for sort arbejde.

Landsretten læner sig op af en dom fra Højesteret fra 2011, hvor der står, at skattemyndighederne i en sag har anerkendt udgifter til sort løn i det omfang, man kunne identificere modtageren.

Landsretten konkluderer derfor, at der ikke er sket korrekt skattebetaling af de sorte penge, og at hans udgifter til sort arbejde ikke er korrekt dokumenteret.

Efter nederlagene i by- og landsret skal håndværkeren betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med i alt 250.000 kr.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094