23948sdkhjf

Tragisk dødsulykke hos NCC

NCC’s byggepladser og kontorer afholder fredag et minuts stilhed efter tragisk dødsfald ved en udgravning i København.
En 51-årig NCC-medarbejder døde onsdag den 4. februar ved en arbejdsulykke i forbindelse med udgravning til fjernvarmerør på Børskovvej på Østerbro i København.

Håndværkeren omkom, da han blev ramt af en jernplade, og NCC har på den baggrund besluttet at afholde et minuts stilhed fredag den 6. februar på alle byggepladser og kontorer.

- Det er endnu uvist, hvad der skete, da ingen var vidner til ulykken. Politiet og Arbejdstilsynet undersøger baggrunden for ulykken. NCC udarbejder selv en intern havari-rapport for om muligt at drage læring af hændelsen, da medarbejderes sikkerhed og arbejdsmiljø er meget højt prioriteret, skriver NCC i en meddelelse på sin hjemmeside.

Den omkomne håndværker havde været ansat i NCC gennem 24 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11