23948sdkhjf

Erhvervsskoler kan forhindre sydjysk arbejdsmangel

Lad erhvervsskolerne overtage 10. klasse og afværg den massive mangel på håndværkere.
Sådan lyder det fra Dansk Byggeri Sydjylland

Der er sund fornuft i at lade erhvervsskolerne overtage landets 10. klasser fra folkeskolen, for i fremtiden kommer Danmark til at stå over for en massiv mangel på faglærte håndværkere. Derfor skal flere unge stifte bekendtskab med erhvervsskolerne, så de får øjnene op for de mange muligheder, en erhvervsuddannelse åbner op for.

- Vi ser en flokmentalitet hos de unge, hvor de vælger den ungdomsuddannelse, der minder om den skoleform, de er vant til dvs. gymnasiet eller handelsskolen. Det er en skam, for fravalget af erhvervsuddannelserne sker i bund og grund, fordi de ikke har et godt nok kendskab til uddannelserne, og blandt andet derfor bør 10. klasse varetages af erhvervsskolerne, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathisen.

Skæv fordeling
Sidste år valgte lige over 24 procent af de sydjyske elever i 10. klasse – svarende til lige over 1.200 elever – at starte på en erhvervsuddannelse efter deres eksamen. Til sammenligning tjekkede over 67 procent ind på en gymnasial uddannelse, og den fordeling er for skæv, mener formanden.

- Det viser mig, at der er brug for, at eleverne ser, mærker og oplever, hvad erhvervsskolerne kan. Her har læring et mere praktisk element end på andre uddannelser, fordi der er en vekselvirkning mellem praktik og almindelig klasseundervisning, siger Michael Mathiesen.

10. klasse på erhvervsskole
Og der er noget om snakken med, at de unge har brug for al den oplysning, de kan få. Hvert år finder tusindvis af elever alt for sent ud af, hvad de vil, og på landsplan vælger hele 12 procent af alle, der er startet på en gymnasial uddannelse, at tage en erhvervsuddannelse efterfølgende. Det tyder på, at de unge mangler oplysning forud for deres valg af ungdomsuddannelse.

- Vi ved af erfaring, at flere efterfølgende vælger en erhvervsuddannelse, hvis de har taget 10. klasse på en erhvervsskole. Det er noget, som vi alle bør have med i overvejelserne, for hvis prognoserne holder stik, vil Danmark allerede i 2020 mangle cirka 30.000 håndværkere. Det kan betyde mistede ordrer, udflytning af arbejdspladser og i sidste ende en stigende arbejdsløshed i Danmark, siger Michael Mathiesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109