23948sdkhjf

Rigets milliardprojekt har ikke meget plads (#4)

Rigshospitalets nye Nordfløj bliver opført i en vrimmel af kæmpeprojekter.
I samarbejde med CRM-Byggefakta sætter Building Supply i disse uger fokus på de 10 største igangsatte byggerier i 2014. I dag er turen kommet til Rigshospitalet - Fase 1, Hovedortocentret - Nordfløjen, som er nummer fire på listen.

Rigshospitalet - Fase 1, Hovedortocentret - Nordfløjen

Projekttype: Nybygning, tilbygning og anlægsarbejde
Areal: 54.700 kvm
Budget: 1.200 mio. kr.
Stadie: Byggeplads etableret
Projektperiode: December 2014-januar 2018
Adresse: Blegdamsvej 9 2100 København Ø.
Mellem metro-byggerier og udvidelsen af Panum-instituttet er håndværkerne gået i gang med byggeriet af Rigshospitalets nye Nordfløj.

Byggeriet er på 54.700 kvadratmeter, hvor 6000 kvadratmeter er kælder, og det har en samlet pris på 1,2 milliarder. Bygherre er Region Hovedstaden.

- Der er nogle specielle udfordringer på byggepladsen. Op ad byggepladsen går Frederik d. 5s vej med meget trafik, og der er andre meget store byggerier i gang, siger Martin Wentzler, projektleder hos Aarhus Arkitekter, der er totalrådgiver på det store byggeri.

Samtidig er Rigshospitalet i fuld drift med både traumecenter og Finsenscenteret som naboer til byggeriet.

- Det gør det en del mere spændende. Der er ikke så meget plads, fordi det er et hospital i drift, og bygningen har en kompleks geometri, fortæller projektlederen.

Når bygningen står færdig, kommer den nye Nordfløj, der består af syv længer, til at sno sig i zig zag.

Tre forskellige udbud
Det samlede byggeri er inddelt i tre udbud. Mens råhus-entreprenøren NCC er i gang under jorden med at grave, støbe kloak og spunsarbejde på Nordfløjen, er opførelsen af et stort parkeringshus og patienthotel/administrationsbygning meget længere.

Parkeringshuset er kommet op i tredje sals højde – her startede byggefasen i sommers - mens håndværkere er i gang med at monterer facadeelementer på patienthotel- og administrationsbygningen. Dette arbejde gik i gang i starten af 2014. Byggefasen er blevet udskudt i forhold til den helt oprindelige tidsramme, fordi miljøsaneringen af e oprindelig bygninger tog længere tid end ventet.

Den nye Nordfløj omfatter blandt andet 33 operationsstuer og 212 en-sengsstuer, hvor nogle vil kunne slås sammen og fungere som to-sengsstuer ved særlige behov.

Derudover vil ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret være en del af byggeriet. Bygningerne opføres i 8 etager nedtrappende til 3 etager.

Deltagere:
Bygherre: Region Hovedstaden
Bygherrerådgiver: Niras A/S
Bygherrerådgiver: SINTEF
Bygherrerådgiver: Mangor & Nagel A/S
Skitseprojekt: White Arkitektekter A/S
Skitseprojekt: Creo Arkitekter A/S
Skitseprojekt: Mogens Balslev Rådgivende Ingeniører A/S
Skitseprojekt: Lohfert & Lohfert A/S
Totalrådgiver: Aarhus Arkitekterne A/S
Arkitekt: Aarhus Arkitekterne A/S
Arkitekt: 3xN A/S
Arkitekt: Nickl & partner Architeckten AG
Landskabsarkitekt: Arkitekt Kirstine Jensens Tegnestue ApS
Ingeniør: Grontmij A/S
Storentreprenør: Ajos A/S
Storentreprenør: NCC Construction Danmark A/S
Storentreprenør: HSHansen a/s, Glasalu A/S
Storentreprenør: Elindco Byggefirma A/S
Storentreprenør: Glenco A/S
Storentreprenør: Kemp & Lauritzen A/S

Storentreprise S6 – Landskab og terræn er endnu ikke genudbudt.

Artiklen er en del af temaet De største byggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124