23948sdkhjf

Her sprænges: Siloer viger pladsen for dyrt værk (#1)

Vejen er banet for entreprenørerne ved Skærbækværket, hvor sidste års største igangsatte byggeprojekt opføres.
I samarbejde med CRM-Byggefakta sætter Building Supply i disse uger fokus på de 10 største igangsatte byggerier i 2014. I dag er turen kommet til Skærbækværket - et nyt flisfyret fjernvarmeværk, som er nummer ét på listen.

Skærbækværket - Nyt flisfyret fjernvarmeværk

Projekttype: Nybygning, tilbygning, renovering og anlægsarbejde
Hovedrådgiver: Grontmij
Kedler: Babcock & Wilcox Vølund
Røggas: Radscan Intervex
Anlæg: CG Jensen, Per Aarsleff, Arkil
Budget: 1.800 mio. kr.
Stadie: Byggeplads er etableret - arbejdet er i gang
Projektperiode: August 2014 - marts 2017
Adresse: Klippehagevej 22, Skærbæk
Sidste weekend blev to siloer sprængt væk på byggepladsen ved Skærbækværket. Her opfører Dong Energy et flisfyret kedelanlæg med tilhørende miljøanlæg og brændselsanlæg. Byggeriet har en samlet pris på cirka 1,8 milliarder kroner.

Det var virksomheden Sprængningstjenesten, der stod for selve sprængningen og Kingo Karlsen, som håndterer murbrokkerne.

- Siloerne stod der, hvor de to flisfyrede kedler skal ligge, fortæller projektleder Leif Høgh Sørensen fra Dong Energy, og tilføjer, at byggeriet holder tidsplanen.

Selve byggeriet er i sin indledende fase. I øjeblikket er Aarsleff i gang med at pilotere og håndtere de store mængder jord på pladsen. Derudover renoverer Aarsleff også dele af bygningerne til Skærbækværkets Blok 2, fordi kedelhuset skal genanvendes.

CG Jensen har renoveret kajpladsen ved værket. Her er der etableret ny spuns, og virksomheden har også piloteret for nye kranskinner på kajen.

Maskinmontagen starter til sommer
Lige inden sommerferien træder byggeriet ind i den næste fase, hvor montage af maskin- og procesudstyr begynder. Efter sommerferien rykker Babcock & Wilcox Vølund ind på byggepladsen for at montere.

Bygningen med kedlerne bliver opbygget af en stålkonstruktion, som er integreret i kedelstålet. På kedlerne bliver der monteret facadepaneler, men denne entreprise er der ikke valgt en entreprenør på endnu.

- Til den tid vil byggeaktiviteterne gradvist gå ned på byggepladsen, mens aktiviteter på maskin- og elmontage vil øge kraftigt, fortæller projektlederen.

De to nye biomassefyrede kedler skal sammen med de to røggaskondensatorer kunne levere op til 320 MW varme til fjernvarmenettet. Kedlerne forsynes med et komplet røggasrenseanlæg, og der etableres et træflis transport- og lagersystem.

Se sprægningen på vores søsterportal Energy Supply

Artiklen er en del af temaet De største byggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078