23948sdkhjf

Fra Roskilde Festival til fondsdirektør

Esben Danielsen tiltræder 1. marts som ny direktør i Lokale og Anlægsfonden. Han har tidligere været udviklingschef og talsmand for Roskilde Festival.
Den nye direktør for Lokale og Anlægsfonden har stor erfaring med at samle frivillige kræfter om succesfulde tiltag i kulturlivet.

Med posten som direktør for Lokale og Anlægsfonden skal Esben Danielsen fremover udfordre vanetænkning og stimulere til kreativ nytænkning af arkitektur og funktionalitet i faciliteter til idræt, kultur og friluftsliv.

- Lokale og Anlægsfonden er en kerneaktør i at skabe faciliteter for det engagerede fritidsliv, hvor fællesskab, energi og virkelyst får de bedst mulige rammer i attraktiv arkitektur. Jeg ser meget frem til at gå i spidsen for denne indsats og gøre brug af hele min erfaring fra et stort arbejde og engagement med aktiviteter og faciliteter for frivillige, siger Esben Danielsen.

Lokale og Anlægsfonden blev oprettet i 1994 og Esben Danielsen bliver den tredje direktør i fondens mere end 20 leveår. Der er således en tradition for meget markante ledere - de første to direktører sad på posten i henholdsvis ni og 11 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156