23948sdkhjf

Her er Tivolis nye talentskole

De første billeder af Tivoli Huset, tegnet af Pei Cobb Freed & Partners, er netop offentliggjort.
I september 2014 præsenterede Københavns Tivoli idéen om et nyt hus – Tivoli Huset i Tietgensgade – der skal huse Tivoli Ballet Skole og Tivoli Garden.

Ambitionen er at skabe et kraftcenter for musik og ballet, hvor professionelle lærerkræfter og udøvende balletdansere og musikere vil dygtiggøre og inspirere de mange kreative talenter, der findes blandt børn og unge i Danmark.

Nu offentliggøres for første gang billeder af Tivoli Huset i forbindelse med den startredegørelse, der skal behandles i København Kommunes Teknik- og Miljøudvalg den 3. marts.

Bier og solceller på taget
I projekteringen af Tivoli Huset bliver der taget hensyn til bæredygtigheden. Huset skal leve op til de forventede krav i BR2020 og vil således bruge et minimum af energi på opvarmning og køling. Der vil være lokal afvanding af regnvand, idet regnvand vil blive brugt til vanding i Tivolis haveanlæg. På taget anlægges græs eller mos, og der etableres solceller. Desuden ønsker Tivoli bistader på taget af Tivoli Huset.

Arkitekt på projektet er Pei Cobb Freed & Partners Architects, der har tegnet et hus på 4.050 kvadratmeter i fire etager. Den forventede pris er 130 mio. kr., hvoraf A. P. Møller Fonden har doneret de 50 mio. kr.Bygningen kan – hvis alt forløber planmæssigt – stå færdig i 2017.

t åbent hus
Idéen om at åbne en talentskole fik blandt andet næring af besøg i New York hos Alvin Ailey American Dance Theater, der i 2005 flyttede ind i en nyopført ejendom på W55th Street tæt ved Central Park.

I huset træner Alvin Ailey American Dance Theater, der så ofte har besøgt Tivoli. Desuden træner juniorkompagniet Ailey II, og The Ailey School uddanner professionelle dansere. Endelig er huset også åbent for motionsdansere, der kan nyde godt af de professionelles metoder og teknikker. Blandt de tidligere elever er både Beyoncé og fotomodellen Tyra Banks.

Et vigtigt arkitektonisk element i Ailey-bygningen er de store vinduespartier i dansestudierne, som skaber åben kontakt mellem byen og huset. Den åbenhed har inspireret Tivoli: Glaspartierne vil ikke blot give et smukt lysindfald i lokalerne, de vil også skabe en ny stemning i Tietgensgade, der får liv og aktivitet med Tivoli Huset. Eleverne i de to talentskoler kommer til at færdes i et professionelt miljø, hvor også Tivoli Ballet Teater og Tivolis Symfoniorkester har deres gang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109