23948sdkhjf

Stena lokker VVS'ere og elektrikere

Installatører kan veksle genbrugeligt affald til kolde kontanter.
Genbrugeligt affald er nu penge værd efter åbningen af en såkaldt drive in-genbrugsplads på Kometvej i Horsens. Som noget helt nyt er der således kontant afregning for aflevering af alle former for gammelt jern og metal.

Bag konceptet står genvindingsvirksomheden Stena Recycling, der opfordrer både private og erhvervsdrivende til at aflevere deres genbrugelige affald. Ganske enkelt fordi der er noget at hente for både miljøet og pengepungen.

Stena Recycling forventer, at genbrugspladsen i høj grad vil være interessant for en række erhvervsdrivende som eksempelvis elektrikere og VVS-folk. Dette skyldes, at der er penge at hente for eksempelvis elkabler, kobberrør eller sågar en håndvask i rustfrit stål, ligesom det endda er muligt at få penge for øl- og sodavandsdåser uden pant.

- Affald er ikke bare affald. Ofte er der tale om værdifulde ressourcer, som kan genanvendes. Det er der nogle åbenlyse miljøgevinster forbundet med, og når vi oven i købet betaler penge for alle former for gammelt jern og metal, er der i virkeligheden ingen grund til at lade være. Alle parter vinder, når det handler om genvinding, siger Ulf Kruse, der er filialleder hos Stena Recycling i Horsens.

Drive in-genbrugspladsen i Horsens slår dørene op den 1. april. Aflevering af materialer foregår i en hal, hvor produkterne bliver indvejet og afregnet til højeste dagspris. En lignende genbrugsplads blev i efteråret 2014 åbnet i Tilst ved Aarhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36