Nedbrydning skal ud af skyggen

DEBAT: Får nedrivningen ikke den rette opmærksomhed, vil den hjemsøge kommunen og beboerne langt ind i fremtiden, skriver Jes Møller-Jensen fra Kingo Karlsen.

Det vækker sjældent samme begejstring, når der skal rives ned, som når der er nybyggeri under opsejling. Men ved langt størstedelen af alle nybyggerier, går der en nedrivning i forkøbet. En dyr nedrivning kan få store konsekvenser for det nybyggeri, som kommer i kølvandet af den, men en billig én af slagsen kan blive decideret ødelæggende. Ikke desto mindre er det ofte sidstnævnte løsning, bygherren tyr til.

Nedrivning har i dag en negativ klang i manges ører, og det betyder, at nedrivningen forinden et nyt byggeprojekt bliver noget, der bare skal ud af verden hurtigst muligt. Ved byggeprojekter afsættes der kun en brøkdel af de ressourcer til at projektere eller kortlægge nedrivningen, indhente tilbud, research og lave udbud, som der gør, når der skal bygges igen på den tomme grund. Jeg ved naturligvis godt, at det er to vidt forskellige opgaver, men får nedrivningen ikke den rette opmærksomhed, vil den hjemsøge kommunen og beboerne langt ind i fremtiden.

Størstedelen af de bygninger, vi river ned i disse år, stammer fra 1980’erne. Et årti, hvor blandt andet PCB, asbest og bly blev anvendt i rask væk til nybyggerier. Stoffer, som vi senere hen har fundet ud af, har dødbringende konsekvenser for både mennesker og miljø. Bliver disse giftstoffer ikke nøjsomt frasorteret ved nedrivninger, ender de i den jord og i de byggematerialer, som den nye bygning skal opføres på og med.

Med de senere års store bæredygtige samfundsfokus er rigtig mange bygherrer heldigvis blevet opmærksomme på de konsekvenser, som en miljøfarlig nedrivning har. Men så længe nedrivning i den grad befinder sig i skyggen af nybyggerierne, kan det være rigtig svært at forsvare de ressourcer, der skal prioriteres for at få foretaget en miljørigtig nedrivning, som er en investering i fremtiden.