23948sdkhjf

Tivoli Huset stemt ned

Det ambitiøse projekt, der er tegnet af Pei Cobb Freed & Partners, er nedstemt af et snævert flertal i Teknik og Miljøudvalget.
Ifølge TV2 Lorry har Teknik og Miljøudvalget i Københavns Kommune har vendt tommelfingeren ned for et spektakulært nyt byggeri 4.050 kvadratmeter, der skulle have ligget i forlængelse af Tivolis Koncertsal ud mod Tietgensgade.

Ambitionen var at opføre et kraftcenter for musik og ballet med plads til 600 balletelever og 100 gardere i et design, der åbnede sig mod gade, så folk udefra kunne se der var liv i bygningen.

Men nu er huset til 130 millioner kroner blevet stemt ned af et snævert flertal af partier i Københavns Teknik- og Miljøudvalg med stemmerne seks mod fem.

Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte for Tivoli Huset, med argumenter om at det er et smukt byggeri, der giver kvartret et tiltrængt løft. Modsat mener De Konservative, Venstre, SF og Enhedslisten, at byggeriet er for bastant og at haven med det nye hus lukker sig om sig selv.

Sagen er en såkaldt startredegørelse, altså det første grundlag for at beslutte sig for at gå videre med en egentlig lokalplan. Tivoli kan derfor vende tilbage til udvalget med et nyt forslag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096