23948sdkhjf

Nyansættelser i bygge- og anlægsbranchen

Få et overblik over en række af den seneste tids nyansættelser.
Adserballe & Knudsen
Michael Albrechtsen, 45 år er ansat som projektleder. Han er tidligere tømrermester og uddannet byggetekniker og kommer fra en stilling som projektleder i MT Højgaards renoveringsafdeling.

Michael Albrechtsens første store opgave bliver Adserballe & Knudsens renovering af Skoleparken i Hillerød, hvor han de næste to et halvt år har ansvaret for at styre renoveringen af ni blokke med 426 lejligheder og de op mod 100 håndværkere, der skal renovere tag, facade og badeværelser.

Alectia
Jonas Bjørnlund er ansat som ingeniør i Kolding med tilknytning til afdelingen Byggeri. Han er uddannet diplomingeniør i bygningsdesign i 2012 og har arbejdet med design- og eftervisning af testsystemer til vindmølleindustrien.

Simon Christoffer Uth er ansat som ingeniør i Virum med tilknytning til afdelingen VVS Teknik. Han er uddannet civilingeniør i 2014 og har kernekompetencer inden for bygningssystemer, energi i byggerier og indeklima.

Birgitte Juul-Sørensen er ansat som seniorrådgiver i Virum med tilknytning til afdelingen Bygherrerådgivning. Hun er uddannet bygningsarkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1983 og har de seneste fire år været leder af Aalborg Universitets tekniske afdeling i København. Hos Alectia skal hun rådgive inden for processer, projektledelse, programmering, udbuds- og lejerrådgivning.

Annette Jensen er ansat som Senior Projektleder i Virum med tilknytning til afdelingen Process & Ventilation. Hun har tidligere været ansat som Senior Projektleder hos NNE Pharmaplan, og har kernekompentencer inden for projektledelse, process, processautomation og GMP inden for Pharma.

Poul Frank Isager er ansat som seniorrådgiver i Virum med tilknytning til afdelingen Automation & IT. Han har været i sikkerhedsbranchen i 28 år, herunder selvstændig sikkerhedsrådgiver med firmaet InnSec i næsten 10 år og vil indgå i sikrings- og sikkerhedsteamet.

Allan Møller er ansat som bygningskonstruktør i Aarhus med tilknytning til afdelingen Konstruktioner Nord, der løser opgaver indenfor alle former for bærende konstruktioner. Han er uddannet bygningskonstruktør i 2015 og har under sin praktik hos C.F. Møller arbejdet med Det Nye Universitetshospital i Aarhus. I Alectia kommer han også til at arbejde med dette projekt.

Dansk Boligbyg A/S
Preben Sørensen, 54 år, er ansat som projektleder. Han er uddannet tømrer i 1980, og har 18 års erfaring som byggeleder, projektleder og projektchef.

Jacob Rosberg, 25 år, er ansat som byggeleder. Han er uddannet bygningskonstruktør i 2015 og tømrer i 2010. Under uddannelsen var han studiemedhjælper gennem otte måneder hos Dansk Boligbyg.

Brian Gøttig, 31 år, er ansat som byggeleder. Han er uddannet tømrer i 2005, bygningskonstruktør i 2010 og har fire års erfaring med projektledelse, projektering, indkøb og økonomi på byggesager. I sit nye job tilknyttes Brian Gøttig projektet ”Kanalhusene” i Århus Ø.

Ulla Sloth Bendixen, 54 år, er ansat som bogholder på hovedkontoret i Horsens.

Dansk Byggeri
Linda Nordstrøm Nissen er ansat som overenskomstchef. Hun kommer fra en stilling som advokat hos hovedorganisationen for arbejdsgiverorganisationerne Danmarks Arbejdsgiverforening. (Kilde: Børsen).

Rannvá Næss Nónfjall er ansat som juridisk konsulent og skal beskæftige sig med juridisk sagsbehandling inden for blandt andet ansættelsesforhold. Hun kommer fra en stilling i Dansk Industri. (Kilde: Børsen).

Jeppe Wartacz er ansat som juridisk konsulent og skal beskæftige sig med medlemsrådgivning om ansættelses- og arbejdsretlige spørgsmål. Han kommer fra en stilling i Uddannelsesministeriet. (Kilde: Børsen).

Eurodan-Huse
Peter Hønnicke Toft, 43 år, er ansat som chefkonsulent i Aarhus med ansvar for at rådgive huskøberne i Øst- og Midtjylland.

Peter Hønnicke Toft har tidligere arbejdet for Eurodan-Huse i perioden 2005-2012, blandt andet som afdelingsleder i Herning, og efter nogle år hos Danhaus er han nu vendt tilbage.

Hustømrerne A/S
Claus Halkjær Rasmussen er ansat som projektleder i Aarhus og indgår i lederteamet på apteringsentreprisen på DNU N3. Han er uddannet konstruktør og har tidligere været ansat hos blandt andre MT Højgaard, Hoffmann, KPC og Jakon.

Kenny Ravn Petersen er ansat som entrepriseleder i Aarhus. Han er uddannet konstruktør og indgår i lederteamet på apteringsentreprisen på DNU N3.

Samer Hanna Cherco er ansat som entrepriseleder i Aarhus. Han er nyuddannet konstruktør og er blevet tilknyttet to af firmaets nye renoveringsopgaver; på Otto Benzonsvej for Murersvendenes Stiftelse og på Ringkøbingvej for AAB i underentreprise for Jorton.
Intego A/S
Martin Schramm er ansat som salgschef med salg og opfølgning til kunder i Aalborg, Aarhus og Herning som sit primære ansvarsområde. Han har 15 års erfaring med salg og service til professionelle industri, infrastruktur og erhvervskunder og har senest været ansat som salgschef hos GM Plast.

Hans Henrik Rohde er ansat som ingeniør i automationsafdelingen i Region Syddanmark. Han er udlært elektriker samt stærkstrømsingeniør og har en bred erfaring inden for programmering af PLC/HMI på blandt andet fjernvarmeværker. Senest har Hans Henrik Rohde været ansat som elektroingeniør hos Siemens.

Bent Roager er ansat som procestekniker i automationsafdelingen i Region Syddanmark. Han er uddannet elektriker, el-installatør samt stærkstrømstekniker og har tyve års erfaring som projektleder/PLC programmør. Senest har Bent Roager være ansat hos Titech Electric A/S.

Kim Bundgaard Jensen er ansat som ingeniør automationsafdelingen i Region Syddanmark. Han er udlært som elektriker samt uddannet diplomingeniør og har en bred ingeniørerfaring fra flere større virksomheder. Senest har han været ansat som projektingeniør hos Rambøll.

John Kirkegaard Stephansen er ansat som afdelingsleder for Shelters i afdelingen på Mineralvej i Aalborg. Han er uddannet som maskinmester og har en bred erfaring som teknisk chef i flere produktionsvirksomheder. Senest har John været ansat som chief operating officer i Time Danmark A/S.

MicroShade A/S
Charlotte Wegeberg, 40 år, er tiltrådt i som marketingchef. Hun er uddannet inden for international marketing og kommer fra en stilling som marketingchef i it-virksomheden Comm2ig, hvor hun har været siden 2010.

Outline Vinduer A/S
Henrik Frederiksen, 37 år, er pr. 1. marts 2015 tiltrådt som planlægger i en nyoprettet stilling og får blandt andet til opgave at sikre den daglige planlægning og udarbejde produktionsgrundlag i samarbejde med produktionen.

Henrik Frederiksen er uddannet produktionsteknolog og kommer fra en stilling som værkfører ved DS Stålkonstruktion.

Pitzner Materiel A/S
Martin Løkkegaard, 47 år, er ansat som afdelingschef for afdelingen i Brabrand ved Aarhus. Han har senest været ansat i tre år som intern salgschef hos Dafa A/S og afløser Knud Højland Pedersen, der er flyttet til Pitzners hovedafdeling i Hedehusene som afdelingschef.

Morten Frost, 33 år, er ansat som stilladssælger med udgangspunkt fra hovedsædet i Hedehusene. Han kommer fra en stilling som sælger af hejs, skure og stilladsløsninger hos Ajos og skal arbejde med såvel salg af udlejningsløsninger som salg af udstyr til stilladsbranchen.

Rasmus Falkenberg, 33 år, er ansat som salgskonsulent for skure og modulløsninger med udgangspunkt fra afdelingen i Hammel, hvor der også udvikles og produceres moduler. Han kommer fra en stilling som salgsmedarbejder hos Tranport Uddannelsescenter og vil som udgangspunkt arbejde i Midtjylland.

Pro Tec Vinduer
Jens Kristian Christensen, 42 år, er tiltrådt som ny produktionsleder med ansvar for den daglige drift i produktionen; herunder udviklings- og optimeringsprojekter samt kvalitetssikring af produktionen. Derudover vil han medvirke ved produktudvikling.

Jens Kristian Christensen har været driftsleder på store svineproduktioner samt teamleder hos Jyden Bur A/S, MHJ Agroteknik. Han er uddannet driftsleder og produktionsteknolog.

Uponor Infra A/S
Sine Sørensen, 26 år, er ansat som ingeniør i projektteknisk afdeling. Hun har tidligere arbejdet som bygningsingeniør hos Holbæk Kommune og bliver en del af salgsteamet med hovedvægt på opgaver inden for kundedesignet løsningssalg.

Kim Kofod, 49 år, er ansat som ny afdelingsleder med ansvar for kundeservice, internt salg og projektkoordinering. Han er uddannet ingeniør og har tidligere arbejdet hos bl.a. Malaco, CFS og GEA Food Solutions.

Louise Bøje Kjelstrøm, 32 år, er ansat som marketingkoordinator. Hun har tidligere arbejdet hos bl.a. Hartmanns, Lett og Secomea.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08