23948sdkhjf

Vandkunsten vinder 77.000 m² masterplan

Bank-Mikkelsens Vej i Vangede skal udvikles med inspiration fra landsbyens intime rammer.
En enig dommerkomité har besluttet, at Tegnestuen Vandkunsten med underrådgiverne Wissenberg og PK3 har vundet konkurrencen om at udarbejde en masterplan for bo- og dagtilbud, sociale institutioner og almene boliger på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte Kommune.

Det vindende forslag er inspireret af landsby-tanken. Husene er fortrinsvis i ét plan, og de grønne områder imellem bygningerne skaber plads til både tryghed og fællesskab for børn, unge og voksne. Indenfor tager husene udgangspunkt i villaen for at skabe hjemlighed for beboerne og personalet.

- Vi har valgt at gå videre med dette forslag, fordi det er et flot og visionært projekt, som peger fremad mod nye veje at bo, arbejde og mødes på for Bank-Mikkelsens Vej. Forslaget er nytænkende og skaber en helt ny identitet og sammenhæng for området, siger borgmester Hans Toft.

Fokus på tryghed og åbenhed
Fem rådgiverteams fik til opgave at komme med forslag til, hvordan man kan gøre området åbent, moderne og arkitektonisk spændende – og samtidig opretholde tryghed og hjemlige rammer for beboerne og brugerne med funktionsnedsættelser.

De 120 nye boliger til voksne med handicap opdeles i tre bygninger, der danner en sammenhængende funktionel struktur, men samtidig fremstår som enkeltstående enheder.

I et hjørne af området vil der blive bygget almene familieboliger. Tre boligselskaber vil i den kommende tid byde på at opføre rækkehuse i to et halvt plan. Det skal være med til at sikre, at Bank-Mikkelsens Vej bliver bedre integreret i Vangede.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141