23948sdkhjf

Stor indvielses- og jubilæumsreception hos L & C - EL

Torsdag d. 7. februar slår L & C – EL dørene op for deres nye domicil på Ledreborg Allé 118, 4000 Roskilde. Samtidig markeres L & C – EL’s 25 års virksomheds jubilæum, 25 års medarbejderjubilæum for 3 medarbejdere; Karin Steen, Jens Andersen og Mikael Roslind.
I gennem 25 år har L & C – EL udviklet sig til en af Roskildes førende virksomheder indenfor el-installationer.

Ib Larsen og Frank Christensen opstartede firmaet d. 22. december 1982 og arbejdsopgaverne bestod af servicearbejde på elinstallationer samt entrepriseopgaver.

L & C – EL har yderligere specialiseret sig i andre installationer end de traditionelle elinstallationer. Installationer til EDB- og DATA-anlæg, brandtekniske sikringssystemer, kaldeanlæg, CTS-anlæg, Intelligente installationer samt øvrige større installationsanlæg blev en del af virksomhedens ekspertiser. Vore entrepriser ændrede sig fra boliger til institutioner med komplekse elinstallationer: Biblioteker, Forskningscenter, Museer, Hospitaler, Undervisningsinstitutioner, Plejehjem, Idrætshaller, Butikker, Skoler og mange andre spændende opgaver.

Af større opgaver kan nævnes; Pyramidehusene i forskerparken i Hørsholm, Søndagsavisens hovedsæde, ombygning af Arbejdsskadestyrelsens hovedsæde, Ombygning af Amagerbankens hovedsæde, Skolen på Herredsåsen i Kalundborg, Museumsøen og ny administrationsbygning for vikingeskibsmuseet.

Efterfølgende har firmaet etableret en teknikerafdeling med brandtekniske installationer som speciale. Afdeling beskæftiger i dag 4 mand, som servicerer kunder på Sjælland, Fyn og efterhånden oftere og oftere i Jylland.

L & C – EL blev i august 2006 solgt til Robotek El & Teknik A/S
Virksomheden blev herefter solgt til Robotek El & Teknik A/S. L & C – EL blev dermed endnu en division i virksomheden fra Birkerød, som desuden driver Birkerød El.Robotek El & Teknik sælger avanceret automationsautomatik til industrien, herunder robber og kompliceret PLCstyringsanlæg.

L & C – EL er klar til vækst.
Mikael Brock Roslind har netop stået i spidsen for et vellykket ejerskifte af virksomheden, der bl.a. har ført til udviklingen af en ny vækststrategi for virksomheden. Desuden er L & C – EL indflyttet i nyistandsat lokaler på Ledreborg Allé 118, hvilket giver firmaet optimale muligheder for vækst og udviklingsmuligheder.

- Vi har et klart defineret mål om at ville være en af de førende virksomheder inden for elinstallation i Roskilde og gerne også et større område end det. Det kræver, at vi hele tiden udvikler virksomheden, og det er blandt andet den fokus, der har ført til ansættelsen af vore nye kapaciteter samt udflytning til vort nye domicil, fortæller Mikael Brock Roslind.

Det er med stor entusiasme og ildhu, at L & C – EL starter på en ny epoke, de næste 25 år, i optimale omgivelser med dygtige og loyale medarbejdere, hvoraf flere har været hos os siden firmaet opstartede.

Det er med stor glæde, at L & C – EL inviterer til reception torsdag d. 7. februar 2008 fra kl. 13.00 – 17.00, idet vi fejrer indvielsen af vort nye Domicil samt L & C – EL’s 25 års jubilæum.

I samme anledning hyldes Karin Steen, Jens Andersen og Mikael Brock Roslind for deres 25 år i firmaet.

Receptionen afholdes på Ledreborg Allé 118, 4000 Roskilde.

Kilde: L & C - EL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093