23948sdkhjf

Torntoft & Mortensen kaster sig over nye markeder

Tømrer- og entreprenørfirmaet udvider sin kundekreds geografisk og retter fokus mod hoved- og totalentrepriser.
Der er travlhed hos Horsens-virksomheden Torntoft & Mortensen. I øjeblikket er entreprenørvirksomheden i gang med at projektere 25 lejligheder i Blumersgade i Horsens, og aftalen på et stort tømrerprojekt i Skanderborg Kommune på 18.000 kvadratmeter er netop indgået.

Derudover er der adskillige vundne licitationer og ordrer fra faste kunder i ordrebogen.

- Vi er inde i en fornuftig udvikling, og vi har ambitioner og en strategi om at sprede os geografisk fra Horsens og omegn, hvor vi tidligere har haft vores projekter, fortæller medejer Svend Torntoft.

Satser på større projekter
Virksomheden beskæftiger 55 håndværkere og 15 funktionærer. Kunderne er blandt andet bygherrer og investorer, almennyttige boligforeninger, offentlige institutioner og forsikringsselskaber.

Udover de traditionelle tømrerprojekter har Horsens-entreprenøren også kastet sig ud i hoved- og totalentrepriser. Det har betydet, at der er blevet ansat to projektchefer og en byggeleder.

I 2014 færdiggjorde Torntoft & Mortensen blandt andet det nye parkeringshus i Levysgade i Horsens. Det fem etager og 8000 kvadratmeter store byggeri med 230 parkeringspladser blev udviklet og gennemført som totalentreprise og sidenhen solgt til en ekstern investor.
Herudover blev der i 2014 også afleveret 24 almennyttige boliger, 7.000 kvadratmeter skolebyggeri og en del større tømrersager med renovering af facader, vinduer og tag.

Glidende generationsskifte
Det er også lykkedes for virksomheden at få udbygget forsikringsdelen af sine opgaver. Det er sket ved, at forsikringsselskabet IF har udvidet sin aftale med Torntoft & Mortensen, hvilket betyder, at man nu laver forsikringsskader i radius til Bjerringbro i Midtjylland.

Ved starten af denne måned kunne virksomheden fejre sit 10 års jubilæum. De to stiftere Peter Torntoft og Ole Mortensen startede for tre år siden et glidende generationsskifte i virksomhedens ejerkreds fra Peter Torntoft til sønnen Svend Torntoft og den nye ledelse, med Ole og nu Svend i spidsen, er dermed sikret til i fremtiden at videreudvikle virksomheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094