23948sdkhjf

Løgten Murer- og Entreprenør øger overskuddet

Byggefirmaet voksede med 15 ansatte i 2014.
En øget aktivitet viser sig også på bundlinjen hos Løgten Murer- og Entreprenør. Resultatet før skat voksede med godt 2,4 millioner kroner til 12,765 millioner kroner.
Overskuddet blev skabt af en bruttofortjeneste på knap 44 millioner kroner – en stigning på 11,2 millioner. Det viser virksomhedens 2014-regnskab.

- Selskabets resultat og økonomiske udvikling for år 2014 anses for at være meget tilfredsstillende, skriver ledelsen i sin beretning.

Løgten Murer- og Entreprenør deltager i byggeriet af det nye flisfyrede kraftværk i Lisbjerg ved Aarhus, som startede op i 2014.

Store århusianske projekter
Ligeledes har virksomheden blandt andet haft jord/kloak- og murerentrepriser ved to større byggerier, der gik i jorden i 2014. Det er på projekterne Lokalcenter Sønderskovhus i Lystrup og på et projekt med 36 boliger for hørehæmmede i Aarhus V.

- Ledelsen bestræber sig på et tilsvarende godt indtjeningsniveau for 2015, står der i ledelsesberetningen.

I regnskabet, der blev afsluttet ved årsskiftet, står der yderligere, at antallet af medarbejdere voksede fra 49 til 64 i løbet af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125