23948sdkhjf

Nordhavnstunnel på Østerbro ryger i høring

Adgangen til Nordhavn skal styrkes, så trafikken får bedre vilkår, og så den københavnske bydel fortsat kan udvikle sig.
Samtidig skal den tunge trafik fra containerterminalen i Nordhavn ledes uden om Østerbro. Det skriver Vejdirektoratet i en pressmeddelelse.

Det er tankerne bag projektet om at bygge en Nordhavnstunnel under Svanemøllebugten i forlængelse af Københavns Kommunes nye Nordhavnsvej.

Det er Vejdirektoratet, der i samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn, står for at undersøge og planlægge en Nordhavnstunnel.

I første omgang inviterer Vejdirektoratet derfor til en offentlig idé- og forslagsfase, hvor borgere, virksomheder, trafikanter og interesseorganisationer er velkomne til at komme med forslag til og synspunkter om projektet.

Skal passe ind i omgivelserne
- Vi ønsker at en kommende tunnel så vidt muligt passer ind i omgivelserne og ikke påvirker miljøet unødigt. Det er vigtigt for vores videre arbejde med projektet, at vi får en grundig drøftelse af de muligheder, som projektet giver. Ikke mindst håber vi at høre fra de mennesker og virksomheder, der bor og arbejder i området, og derfor kender det bedre end nogen andre," siger Ole Kirk, der er strategisk chef i Vejdirektoratet, og som står i spidsen for holdet, der skal undersøge og planlægge Nordhavnstunnelen.

I dag er der kun adgang til Nordhavnskvarteret via Sundkrogsgade, hvilket medfører en massiv belastning af krydset på Kalkbrænderihavnsgade på Ydre Østerbro. Med en tunnel vil der komme to adgangsveje til Nordhavnskvarteret, så trafikken kan ledes udenom Østerbro og komme via Nordhavnsvej til Helsingørmotorvejen ved Ryparken.

Samtidig med VVM-undersøgelsen af Nordhavnstunnelen skal der også undersøges muligheden for en cykelforbindelse til Nordhavnen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112