23948sdkhjf

Første spadestik i Jyske Ås

Stjerneplads bliver indgang til stort område.
I fredags blev det første spadestik taget til Stjerneplads Midt, som er den største og mest centrale af de tre stjernepladser, som bliver ”holdepunkterne” i Oplevelsesbæltet Jyske Aas.

Spadestikket er imidlertid langtfra første gang, at der bliver gravet på stedet. De sidste tre uger har der været stor aktivitet.

Først røg de mange store træer - heriblandt en stor, flot hængebøg - og derefter begyndte selve jordarbejdet.

Det team, som er overordnet ansvarlig for hele Jyske Aas-projektet består af Cubo Arkitekter, Schønherr, Bysted og Niras. MJ Byg, Brønderslev er hovedentreprenør og hyrer de fornødne underentreprenører.

Mange års tilløb og forarbejde udmøntes nu i den konkrete udformning af Projekt Jyske Aas. Stjerneplads Midt bliver den centrale ”port” til området.

Pladsen ligger ved Landvadhøj lige op til den tidligere hovedvej fra Hjallerup og nordpå til Flauenskjold og Dybvad, og ganske tæt på motorvejsfrakørsel 15, betegnet ”Jyske Aas”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094