23948sdkhjf

Flere boliger til socialt udsatte i Aarhus

Projektet koster 10,6 millioner kroner.
I dag huser Skanderborgvej 90 12 almindelige udlejningslejligheder. Men efter en omfattende renovering skal lejlighederne i stedet bruges som såkaldte skæve boliger for hjemløse og andre udsatte borgere i Aarhus. Sådan lyder forslaget i en indstilling, der blev behandlet på dagens magistratsmøde. Det skriver Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

- Jeg arbejder netop nu på en ny boligpolitik, der skal sikre, at alle aarhusianere kan finde et godt sted at bo, som ligger placeret i det område af byen, som den enkelte har lyst til at bo i. Mange socialt udsatte vil gerne bo tæt på bymidten og deres netværk, så de ikke bliver isolerede. Det har vi haft svært ved at tilbyde, men nu har vi muligheden for at skabe gode boliger det helt rigtige sted, og den udnytter vi, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Omdannelsen sker for at kunne tilbyde mindre, billige og bynære boliger af en rimelig standard til byens hjemløse og udsatte borgere.

Renoveringen koster cirka 10,6 millioner kroner, som foreslås finansieret via et allerede godkendt bi-drag på 4,8 millioner kroner fra statens pulje til
etablering af skæve boliger. Finansieringen ser med bidrag fra Sociale Forhold og Beskæftigelse på 3,8 millioner kroner og bidrag fra Teknik og Miljø på 2,0 millioner kroner.

Ejendommens beboere og naboer er orienteret om forslaget, og de nuværende lejere vil blive genhuset i andre af Teknik og Miljøs lejemål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078