23948sdkhjf

JFP skal bygge plejecenter i Tølløse

Holbæk Byråd har udvalgt det konsortium, der skal opføre og drive et OPP-plejecenter med 65 boliger. Kontrakten har en samlet værdi af 400 mio. kr.
Efter et udbud har Holbæk Byråd valgt Danske Diakonhjem til at stå for opførelsen og senere driften af et nyt plejecenter i Tølløse.

Med på det vindende team er Jørgen Friis Poulsen A/S som totalentreprenør samt KPF Arkitekter og Cowi som rådgivere.

Hos Holbæk Kommune betegner man tilbuddet fra Danske Diakonhjem som ” et spændende og visionært byggeri, som vil skabe gode rammer for beboeren og de ansatte ”.

Projektet omfatter 6.500 m² med 65 plejeboliger og et stort dagcenter, der opføres på kanten mellem land og by. Byggeriet tager form som en stjerne, der spreder sig ud i landskabet i fem styrede retninger. Dette er gjort for at udnytte grunden mest muligt og for at skabe rum mellem bygningerne til ophold, aktiviteter og rekreation.

Første spadestik tages i begyndelsen af 2016, og går alt efter planen, kan det nye plejecenter stå færdigt i 2017, hvor det afløser de eksisterende plejecentre i henholdsvis Tølløse og St. Merløse samt dagcenteret i Tølløse.

Indtil videre løber aftalen med Danske Diakonhjem i ti år, men der er mulighed for at forlænge med yderligere fem år. Kontrakten har en forventet værdi på omkring 400 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079