Til kamp mod klamp og dårlig kvalitet i byggeriet
De gode løsninger findes, men forringes af dårlig kvalitet i både projektering og udførelse, lyder det fra flere aktører. Konferencen 7PHN sætter fokus på problemerne.
Isolering af kælderydervæg og konsol for skalmur gaber over 100 mm. (Foto: Passivhus.dk).
Hvorfor er kvaliteten alligevel ikke i orden, og hvad kan man gøre ved det?
- På nogle af de fotos vi har set, er isoleringen tilsyneladende monteret med en bobcat. Hvis det ser sådan ud i bygninger med ekstra skrappe energikrav og ekstra kontrol, hvordan ser det så ud i almindeligt byggeri, spørger direktør Jens Østergaard, Byg-Erfa, retorisk.
Som en af de sidste kontroller kræves stadigt oftere en tæthedsprøvning. Det har bygningsingeniør, murersvend og certificeret tæthedsprøver Lars Due leveret i 10 år:
- Jeg møder jævnligt håndværkere, som står over for store udfordringer med tæthedsproblemetikken, hvor tætheden slet ikke er projekteret, der er ingen detaljer for, hvordan membranen skal føres eller hvilke materialer der bør anvendes. Konsekvensen bliver, at det på pladsen udføres på bedste beskub, med de materialer der nu er tilgængelige. Resultatet er ofte at niveauet er markant lavere end det kunne have været, siger han.
Hvad er årsagen?
For at gøre noget ved det, må vi forstå, hvorfor fejlene opstår. Torben Trampe, teknisk chef, KAB, mener at en del af forklaringen ligger i opdelingen mellem projektering og håndværk:
- Vi er holdt op med at have egentlige fag. Tidligere kunne en murer planlægge og mure hvad som helst. Nu bliver løsningerne projekteret af en anden, som oftest ikke har håndværksmæssig kunnen. Vi bevæger os mod industrielt byggeri, men har ikke nået det niveau, der sikrer konsistent, høj kvalitet.
Peter Olsson, arkitekt maa, har gennem en lang årrække gransket projektmaterialer ved større byggesager:
- Det starter allerede under projekteringen, hvor rådgiverne har mistet overblikket og i utilstrækkelig grad laver den tværfaglige egenkontrol, der kunne sikre entydig kontrahering og bygbarhed.
Hvordan løser vi det?
Byggeskadefonden jagter de skader, der truer bygningens stabilitet, og formidler erfaringerne, men almindeligt dårlig kvalitet og klamp, går under Byggeskadefondens radar. Den dækker heller ikke alt byggeri.
Civilingeniør Søren Pedersen, Passivhus.dk, der arbejder med granskning og stikprøvekontrol af særligt energieffektivt byggeri, savner både erkendelsen af problemet og en central indsats for at gøre noget ved det:
- Det chokerende er, at nogle af fejlene er så grove og åbenlyse, at man ikke kan forklare, hvordan de kan gå upåagtet hen. Derudover er der så dårlig projektering, egenkontrol og kontraktskrivning, som også påpeges. Det er en kulturændring, der er brug for, og pt. findes der ikke nogen koordineret indsats, siger han.
Problemstillingerne sættes på dagsordenen
På konferencen 7PHN i Bella Center den 20.-21. august sætter DTU Byg, KADK og Passivhus.dk en række aktører stævne i forsøget på at komme et afgørende skridt mod mere holdbare og velfungerende byggerier.
Både arkitekter, forskere, ingeniører, producenter, entreprenører og bygherrer deltager traditionelt på konferencen, som er en anerkendt, videnskabelig konference om bæredygtigt byggeri, der nu besøger Danmark for anden gang – forrige gang var i 2010.
7PHN står for 7. Passivhus Norden, som altså er den syvende i rækken af konferencer, der startede i Trondheim i 2008. Der forventes 500 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland.
