23948sdkhjf

Bodilsen-konkurs stopper stort ungdomsbolig-byggeri

Konkursen sætter opførelsen af 181 ungdomsboliger i stå.
Byggeriet af 181 nye ungdomsboliger på Eternitgrunden i Aalborg er gået i stå. Bodilsen Totalbyg, som opfører boligerne for Plus Bolig i Aalborg, afleverede nemlig en konkursbegæring tirsdag, og siden da har byggeriet ligget helt stille.

- Det er selvfølgelig en rigtig træls situation, siger direktør i Plus Bolig Henrik Thomsen.

Den udvendige del af af de 181 ungdomsboliger skulle egentlig have været klar til efteråret, og derfor leder Plus bolig nu efter en anden løsning.

Byggeri af erhvervsskole også stoppet

Det er endnu uvist, hvordan projektet med at opføre en undervisningsbygning på godt 4.600 kvadratmeter til Herningsholm Erhvervsskole i Herning skal udføres.

Årsagen er tirsdagens konkurs i Bodilsen Totalbyg.

Læs mere om den historie her.
Undersøger muligheder
- Byggepladsen er allerede hel helt tømt, for der gik ikke lang tid efter meddelelsen til diverse underentreprenører havde været og hente deres ting, fortæller Henrik Thomsen.

Han oplyser, at Plus Bolig pt. er i gang med at undersøge, hvad man skal gøre ved hjælp af forskellige rådgivere og advokater. For da der er tale om offentligt reguleret byggeri, kan man ikke bare indgå aftale med en ny entreprenør.

- Vi skulle jo gerne i gang igen hurtigst muligt, så derfor er vi også i dialog med det selskab, som kom med det næstlaveste bud i forbindelse med prækvalifikationen, forklarer han.

Gode erfaringer
Byggeriet af de 181 ungdomsboliger er ikke er ikke første gang Plus Bolig har samarbejdet med Bodilsen Totalbyg, som hører hjemme i Glyngøre men også har afdelinger i Aarhus og Hanstholm.

Selskabet var også med til at lave store dele af ombygningen af den tidligere tekniske skole i Sankelmarksgade, og dengang fungerede samarbejdet tilsyneladende til alles tilfredshed.

- Som loven i er i dag, er der jo også krav som skal være opfyldt - også i forhold til økonomisk formåen - når man har været gennem prækvalifikation og licitation. Og derfor kommer det lidt bag på os, at selskabet er gået konkurs, siger Henrik Thomsen.

Han håber, det lykkes Plus Bolig at finde en entreprenør, som kan overtage byggeriet så hurtigt, at man kan nå at lukke den udvendige del af, inden vinteren sætter ind.

Rammebeløb skal holde
Boligerne på Eternitgrunden skal - ifølge planerne - være mellem tre og syv etager høje. Pt. er der dog kun betonelementer i to etagers højde, så det haster med at finde en ny løsning.

- Rammebeløbet skal overholdes, så vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser konkursen får. Det kan være, vi bliver nødt til at droppe noget af det, der oprindeligt var tænkt ind i projektet, men det er alt for tidligt at sige noget om endnu, understreger Henrik Thomasen.

De ny ungdomsboliger på Eternitgrunden bliver alle på omkring 50 kvadratmeter. Og byggeriet har tidligere fået en del ros, fordi det samtidig bliver så billigt (omkring 2800 kroner om måneden, red.), at de også vil være attraktive for unge, som ikke har så mange penge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109