23948sdkhjf

Video: Kinesere bygger skyskraber på 19 dage

Hemmeligheden bag det lynhurtige byggeri er færdigbyggede moduler i stål.
Kan man bygge en skyskraber på 57 etager på mindre end tre uger?

Fakta: Mini Sky City

Skyskraberen består af 800 lejligheder og huser samtidig kontorfaciliteter til 4.000 mennesker. Forud for opførelsen på 19 dage brugte Broad Sustainable Building 4½ måned på at fremstille de 2.736 moduler, der er brugt til byggeriet.

De første 20 etager blev opført sidste år, mens de resterende 37 etager blev bygget i starten af 2015. Pausen skyldtes angiveligt vintervejret.

(Kilde: National Post)
I Kina er svaret ja. Således har entreprenørselskabet Broad Sustainable Building Co. netop opført højhuset Mini Sky City på bare 19 dage.

Mini Sky City – der ligger i Hunan-provinsens hovedstad Changsha – er opbygget efter en metode, der gør det muligt at færdiggøre tre etager om dagen. Hemmeligheden bag er elementbyggeri i stål.

Vil bygge 220 etager på tre måneder
- Med den traditionelle metode er man nødt til at bygge en skyskraber sten for sten, men med vores metode skal vi bare samle etagerne, siger Chen Xiangqian, der er ingeniør i Broad Sustainable Building, ifølge flere internationale medier om byggeriet.

Broad Sustainable Building har nu planer om at bygge en gigantisk skyskraber på 220 etager i løbet af bare tre måneder. Skyskraberen, der potentielt bliver verdens største, skal ligge i Changsha som den netop opførte skyskraber, hvis byggetilladelsen går igennem.

Opførelsen af Mini Sky City er foreviget i en såkaldt timelapse-video, som er blevet et stort hit verden over. Den kan ses herunder.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093