23948sdkhjf

Plejecenter skyder op i ny bydel

Ølstykke almennyttige Boligselskab opfører 72 plejeboliger. I mandags var der rejsegilde.
Et samarbejde mellem Egedal Kommune og Ølstykke almennyttige Boligselskab betyder, at 72 plejeboliger er ved at skyde op i direkte tilknytning til kommunens nye sundhedscenter og rådhus. Det skriver DAB på sin hjemmeside.

- I dag skal vi sige tak til håndværkerne. De arbejder i regn og blæst for at bygge os nogle dejlige boliger, sagde borgmester Willy Eliasen ved mandagens rejsegilde. Og han fortsatte:

- Med byggeriet vil vi skabe plads til vores ældre. Området her, lige ved stationen, kommer til at hedde Egedal By. Rundt om os er der 84 hektar jord, der snart skal udbydes til salg – og på jorden kan der bygges i seks etager, og der kommer til at være 2.500 boliger og 5.000 arbejdspladser. Om 25-30 år ligger der en rigtig by lige her.

Det nye sundhedscenter får altså en central placering i bybilledet – og det vakte også glæde hos Poul Andreassen, der er formand for Ølstykke almennyttige Boligselskab.

- Jeg glæder mig også over, at kommunen valgte vores boligselskab som samarbejdspartner, da byggeriet skulle i gang, sagde formanden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125