23948sdkhjf

C.F. Møller tegner fremtidens engelske landsby

C.F. Møller har tegnet to boligområder i den engelske landsby Waddesdon i Buckinghamshire for Rothschild Foundation.
Boligområderne sigter imod at skabe en ny form for bæredygtig bebyggelse i landlige omgivelser.

Waddesdon med cirka 2.000 indbyggere ligger lidt over en times kørsel fra London og er et samfund med stærke rødder og en historisk forbindelse til Rothschild familien, som går tilbage til det 19. århundrede. Omdrejningspunktet i landsbyen er slottet Waddesdon Manor, bygget af Rothschild-familien i 1874; slottet huser i dag The Rothschild Foundation, der er en af Englands største og mest betydningsfulde velgørenhedsfonde.

Som svar på Rothschild Fondens ambitiøse målsætning om at udvikle en ny typologi for bebyggelse i landlige omgivelser har C.F. Møller skabt to nænsomt integrerede udvidelse af landsbyen, som tilbyder en bred vifte af bæredygtige boliger af høj kvalitet. På begge projektgrundene tager planen afsæt i et centralt fælles grønt skov- og engareal med eksisterende træer, som forbinder haverne og åbner udsigten mod markerne uden for landsbyen. Motoriseret trafik er minimeret, og de fælles engarealer til ophold og leg fungerer også som klimasikring med en serie af regnvandsbiotoper der håndterer regnvand, skaber liv og øger biodiversiteten.

75 lavenergi-boliger
Boligerne består hovedsageligt af rækkehuse i to etager, som er grupperet i mindre klynger - alle med front ud mod det grønne fællesareal. Der er lagt vægt på at skabe en arkitektur der harmonerer med den håndværkstradition der findes i lokale historiske bygninger. De femogtres huse og ti lejligheder deler alle en karakteristisk skrånende tagprofil og markante kviste som giver husene deres egen særlige identitet i landsbyen, og facadematerialerne af tegl-klinker og træ er udvalgt,

fordi de er holdbare, ældes smukt og kræver et minimum af vedligeholdelse. Boligerne er desuden lavenergihuse som alene med passive midler reducerer energiforbruget med 20 procent i forhold til gældende myndighedskrav.

Projektet er resultatet af en arkitektkonkurrence som C.F. Møller og C.F. Møller Landscape vandt i 2013, og er nu under myndighedsbehandling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11