23948sdkhjf

Tidligere Alectia-chef er ny formand i LE34

Jens Moberg skal være med til at realisere landinspektørfirmaets ambitiøse vækststrategi.
LE34 A/S har valgt Jens Moberg som ny formand for bestyrelsen. Ifølge administrerende direktør, Kenneth Norre, er tiltaget et vigtigt element i realiseringen af virksomhedens vækststrategi.

- Vi vil sætte nye standarder for branchen og vise, at vi er blandt de bedste rådgivere i Danmark. Med Jens Moberg som bestyrelsesformand vil vi få tilført kompetencer, som vil styrke LE34 på strategisk niveau og bidrage til at realisere vores potentiale, siger han.

Jens Moberg betegner LE34 som ” en markedsledende, sund og stærk forretning med et stort potentiale ”. Skal vækstpotentialet realiseres fuldt ud vil det dog kræve, at LE34 bliver endnu bedre til at tiltrække de bedste medarbejdere.

- Det forudsætter, at vi er en attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner på linje med de førende rådgivningshuse i Norden. Dermed kan vi servicere vores kunder bedst muligt og sikre fremtidig vækst, siger han.

Jens Moberg har en baggrund som blandt andet General Manager og Vice President i Microsoft samt CEO for Alectia og Better Place Denmark. Siden 2013 har Jens Moberg helliget sig bestyrelsesarbejde, og han varetager i forvejen formandsposterne i PostNord, Grundfos og Herlufsholm Skole.
Læs mere om: LE34
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109