23948sdkhjf

Byggepladser er fortsat livsfarlige arbejdspladser

Danske byggepladser er stadig fyldt med fejl og mangler. Arbejdstilsynets landsdækkende aktion i går viser ingen bedring i det samlede billede. Nogen steder er sikkerhedsforholdene dog fornuftige.
Danske byggepladser er stadig fyldt med fejl og mangler. Arbejdstilsynets landsdækkende aktion i dag viser ingen bedring i det samlede billede. Nogen steder er sikkerhedsforholdene dog fornuftige.

Et styrt på fem meter førte torsdag formiddag til, at en håndværker ved et byggeri i Nordsjælland nu er på hospitalet med alvorlige kvæstelser. Ulykken opstod i forbindelse med demontering af et stillads, hvor den tilskadekomne var utilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning. En alvorlig ulykke, som man desværre ser alt for mange af på de danske byggepladser. Arbejdstilsynet vil i de kommende dage tage nærmere stilling til det videre forløb i sagen.

Det skal Arbejdstilsynet også med de stribevis af reaktioner, der er givet under dagens landsdækkende kontrolaktion på byggepladserne.

- Det er et genkendeligt, men nedslående indtryk, vi har efter dagens aktion, siger kontorchef Sonja Ploug Jensen.

- Antallet af byggepladser med mange og alvorlige sikkerhedsproblemer er fortsat alt for højt, og de fejl og udeladelser, vi møder, hører i de fleste tilfælde til i afdelingen for aldeles kendte problemer.

Ved gårsdagens aktion besøgte Arbejdstilsynet i alt 187 byggepladser over hele landet. Under besøgene er der givet i alt 172 strakspåbud eller forbud, som betyder, at arbejdet på byggepladserne blev stoppet, indtil forholdene er i orden. Flere af disse sager skal nu overvejes nærmere for at afgøre, om der skal indstilles til retslige tiltaler.

- Enhver forestilling om, at Arbejdstilsynet inden for den nærmeste fremtid kan slække på kontrollen med byggepladserne, kan godt aflives. Byggebranchen generelt har åbenbart meget vanskeligt ved at tage ved lære, for problemerne dukker op igen og igen, påpeger Sonja Ploug Jensen. - Men vi kan glæde os over, at på de mange af de byggepladser, hvor Arbejdstilsynet tidligere har været forbi, har man fået rettet op på problemerne. Men vi mangler endnu, at de samme firmaer tager de gode takter med over på den næste byggeplads.

Arbejdstilsynet har på beskæftigelsesministerens foranledning sammen med organisationerne på byggeområdet tidligere sat en række initiativer i gang, og også i Arbejdstilsynets ulykkesanalyse fra januar 2008 er der lagt an til en række nye tiltag, der skal bremse de mange ulykker.

- Det ligger fast, at Arbejdstilsynets rolle er at kontrollere, at arbejdsgivere og medarbejdere på byggepladserne lever op til de sikkerhedskrav, som er fastlagt i lovgivningen, siger Sonja Ploug Jensen. - Men det betyder altså også, at ansvaret for at tage hånd om problemerne ligger i de enkelte firmaer og hos organisationerne i branchen. Og skal vi for alvor se en bedring i situationen, handler det om daglig og vedvarende fokusering på sikkerhed og arbejdsmiljø. Alt andet er simpelthen ikke godt nok, slutter Sonja Ploug Jensen.

Kilde: Arbejdstilsynet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079