23948sdkhjf

Campus Bornholm udbyder syv fagentrepriser

Klippeøen samler ungdoms-, voksen- og efteruddannelser samt videregående uddannelser i et fælles campusbyggeri.
I slutningen af 2017 flytter en række af Bornholms uddannelsesinstitutioner sammen i en ny campusbygning på Minervavej i Rønne.

Projektet består af 15.435 kvadratmeter nybyggeri samt 5.000 kvadratmeter ombygning, og Campus Bornholm er nu så langt i processen, at selve byggeriet er sendt i udbud.

De syv fagentrepriser på Campus Bornholm:
Parti nr. 1: Jord- og kloakentreprisen
Parti nr. 2: Råhusentreprisen
Parti nr. 3: Betonentreprisen
Parti nr. 4: Lukningsentreprisen
Parti nr. 5: Apteringsentreprisen
Parti nr. 6: Installationsentreprisen
Parti nr. 7: Landskabsentreprisen.
Formålet med et bygningsfællesskab er at skabe et attraktivt og sammenhængende læringsmiljø, hvor elever og medarbejdere naturligt vil kunne mødes i hverdagen på kryds og tværs af uddannelser. Samtidig skal den nye campusbygning være et viden- og kulturcenter, der er åbent for alle – fra morgen til aften.

Tegnet af Cubo Arkitekter
Det nye Campus Bornholm er et kompakt byggeri med grønne udenomsarealer, der giver god plads til fysiske og sociale aktiviteter. Byggeriet opføres i fire etager, der opbygges omkring et gennemgående større torv og et mindre torv.

Bygningen beklædes med facademoduler af tombak – en cradle-to-cradle certificeret facadebeklædning i rødbrune nuancer, og der anvendes røde tegl for at bevare udtrykket fra de eksisterende værkstedsbygninger.

Hovedindgangen placeres ved den gamle jernbanesti og der etableres dermed en fælles campusplads mellem Åvangsskolen, det tidligere erhvervsgymnasium og Campus Bornholm.

Projektet er tegnet af Cubo Arkitekter, der vandt arkitektkonkurrencen i februar 2013 i samarbejde med Nova5 Arkitekter, Dominia, Lars Ørtoft Rådgivende ingeniørfirma og Henrik Jørgensen Landskab.

Fristen for at komme i betragtning til en eller flere af de syv fagentrepriser er den 1. juli 2015.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094