23948sdkhjf

Kaj Ove Madsen A/S Aarhus bygger 500 boliger i Aarhus

AP Pension er bygherre på den første del af Risskov Brynet.
AP pension opfører i alt 400-500 lejeboliger, og lejlighederne forventes at stå klar til de første indflyttere i sensommeren 2016.

Boligerne bliver bygget i det tidligere industrikvarter mellem Grenåvej, Vejlby Ringvej og Gustav Holms Vej. Det er Kaj Ove Madsen A/S Aarhus, der er totalentreprenør på boligerne, mens boligerne i første etape er tegnet af Arkitema.

Ejendomsinvesteringschef i AP Pension Peter Olsson ser frem til at bygge boliger til aarhusianerne:

- Vi bygger familieboliger til den almindelige familie. Det er boliger, hvor alle kan være med, men vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Vi sparer penge ved selv at købe grunden og opføre bygningerne frem for at overtage et færdigt projekt, og det vil aarhusianerne komme til at nyde godt af, udtaler Peter Olsson.

1500-1800 nye boliger i alt
I første omgang opføres cirka 19.900 etagemeter boliger, og 1. november 2015 starter opførelsen af cirka 8.750 etagemeter boliger.

Aarhus Kommune er i fuld gang med at anlægge veje og rekreative arealer. Fuldt udbygget bliver der mellem 1.500 og 1.800 nye boliger i Risskov Brynet, som bliver et blandet boligområde med et stort supermarked og daginstitution.

Området vil også huse almene boliger. I starten af 2016 påbegyndes efter planen opførelsen af 100 almene ungdomsboliger og 40 familieboliger. Området er på cirka 129.000 etagemeter og er ejet af Aarhus Kommune og den private udvikler Bryg K/S, en del af Domis-koncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093