23948sdkhjf

Boliger skaber arbejdspladser hos Adept

Tegnestuen projekterer lige nu omkring 65.000 kvadratmeter boligbyggeri og har netop ansat medarbejder nummer 29.
Adept har vokseværk, og 2015 ser ud til at blive et år med fortsat fremgang for tegnestuen.

Blandt årsagerne er stigende aktivitet inden for boligbyggeri. Næsten 65.000 kvadratmeter boliger projekteres i øjeblikket af tegnestuen, som netop har vundet et stort offentligt parallelopdrag om udviklingen af et nyt byområde i Stockholms indre havn.

I marts måned fik Adept til opgave at udvikle 16.700 kvadratmeter blandet bebyggelse i Flensborg, og derudover står Adept bag to større boligprojekter i Ørestaden, som begge kommer til at sætte et markant aftryk på den fortsatte udvikling i bydelen.

Henter tegnestuechef i Friis & Moltke
De mange boligprojekter smitter positivt af på medarbejderstaben, som pr. 1. juni er oppe på 29.

Udvidelse af staben er nøje målrettet projekteringsområdet med flere centrale medarbejdere, herunder projektleder Jesper Skjoldborg, der kommer direkte fra en stilling som tegnestuechef i Friis & Moltkes sjællandske afdeling.

Desuden tæller Adepts team nu kompetencer til det svenske og tyske marked, samt et øget fokus på bæredygtighed gennem DGNB-certificerede medarbejdere.

Ikke kun bolæger
Partnerne Anders Lonka, Martin Laursen og Martin Krogh beskriver generelt Adept som en virksomhed i rivende udvikling.

Udover de 65.000 kvadratmeter boliger arbejder tegnestuen på flere andre projekter; herunder kultur- og bevægelseshuset, KU.BE, på Frederiksberg; nye undervisningsbygninger til University College Nordjylland i Aalborg og Vidensbyen Cortex Forskerpark i Odense; en omdannelse af det maritime område, Vestre Fjordpark, i Aalborg; et 9.000 kvadratmeter stort nybyggeri for Aalborg Kaserner; samt en fornyelse af Aabenraas historiske centrum.

Adept er etableret i 2006 og har i dag base i København og Guangzhou. Virksomheden har netop offentliggjort regnskab for 2014, der viser et overskud på 2,2 mio. kr. før skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094