23948sdkhjf

Nordjysk specialsnedkeri jagter arkitekterne

PM Træ skifter navn til PM Interiør og vil vokse 50 procent på fire år.
For 23 år siden blev PM Træ grundlagt som en træindustri-virksomhed, der udelukkende producerede bordplader. Fokus har ændret sig gennem årene, og nu tager specialsnedkeriet springet fuldt ud og skifter navn til PM Interiør.

Navneskiftet markerer en vækststrategi, der skal øge virksomhedens omsætning med 50 procent frem mod 2019.

- Det er vigtigt, at navnet følger med, og vores virksomhed skal have et navn, der fortæller, hvem vi er. Hovedparten af vores arbejde består i at designe og producere interiør til kunder, som ønsker skræddersyede løsninger i et tæt samspil med os, siger Jesper Møller, der ejer PM Interiør sammen med sine to søskende.

Jagter arkitektleddet
Ved årsskiftet lancerede PM Interiør en strategi, der skal få omsætningen til at stige med 50 procent inden for fire år. Væksten skal findes på det norske og danske marked.

Mens det norske marked har været presset på indtjeningen på grund af en faldende norsk krone, er der til gengæld en spirende optimisme i Danmark:

- Det er blevet meget nemmere at komme ind ved de danske virksomheder. Vi vil gerne ind og være leverandører til totalindretnings-virksomheder, og vi vil også ud og jagte arkitektleddet, fortæller Jesper Møller om vækststrategien.

PM interiør er i øjeblikket i gang med en række store danske villaprojekter. Dette segment har virksomheden haft succes med i Norge gennem de senere år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094