23948sdkhjf

Aarsleff forventer 390 millioner i indtjening

Mild vinter har medført højere omsætning, og Aarsleff-ledelsen opjusterer derfor forventningerne til regnskabsåret 2014/15.
Efter et 2013/14-resultat på knap 330 mio. kr. før skat gik Per Aarsleff A/S ind til 2014/15 med en forventning om et overskud i niveauet 350 mio. kr.

Et stærkt første halvår medfører nu, at ledelsen opjusterer forventningerne til et resultat på 390 mio. kr.

- Den milde vinter har medført en højere omsætning end forventet ved regnskabsårets begyndelse, og indtjeningen på projekter fortsætter de positive takter, skriver Aarsleff i sin delårsrapport.

Koncernomsætningen udgør 4.798 mio. kr., hvilket er en stigning på hele 26 procent sammenlignet med første halvdel af regnskabsåret 2013/14. Det går især godt i Danmark, hvor omsætningen er øget med 35 procent, mens aktiviteterne i udlandet er vokset med 11 procent.

Aktiviteterne inden for rørteknik og fundering har udviklet sig som forventet, mens anlægsdivisionen, der er Aarsleffs klart største forretningsområde, klarer sig bedre end forventet. I anlæg er omsætningen steget med 34 procent, mens resultatet er forbedret fra 72 til 104 mio. kr. før renter. Rørteknik og fundering bidrager begge med et resultat før renter på 49 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078