23948sdkhjf

Uldum Huse overtager Lillelund Huse

Jysk overtagelse samler virksomhedernes aktiviteter i Uldum ved Horsens.
Typehusfirmaet Uldum Huse har samarbejdet tæt med byggefirmaet Lillelund Huse i Give, der er et tømrer- og snedkerfirma.
Nu overtager Uldum-firmaet Lillelund Huse, skriver Horsens Folkeblad i dag.

- Vores værdier på både det menneskelige og håndværksmæssige plan er meget ens, og Lillelund Huse har nogle af de kompetencer, vi mangler inden for særligt tømrer- og snedkerfaget. Virksomheden er kendt for god kvalitet og kundeservice, både når det drejer sig om totalentrepriser på nybyggeri, mindre ombygninger eller tilbygninger, så vi er glade for at kunne byde velkommen til firmaet, siger direktør Jeannette Nørrebo Jørgensen fra Uldum Huse til Horsens Folkeblad.

Lillelund Huses ejendom i Give er allerede sat til salg, da firmaets fire medarbejdere og tidligere bygmester Bo Pedersen af hensyn til kommunikation og koordinering flytter under samme tag i Uldum.

Kunderne hos Lillelund Huse følger med til Uldum Huse, hvis de ønsker det, skriver Horsens Folkeblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078