23948sdkhjf

Roskilde skifter 4000 lamper for 20 millioner

SEAS-NVE skal både skifte og drive vejbelysningen i en del af Roskilde.
For 20 mio. kroner skal SEAS-NVE skal modernisere, drive og vedligeholde 4000 master og gadelygter i en del af Roskilde Kommune, som forventer at kunne spare 50 procent årligt på strømforbruget.

Det skriver Byens Ejendom, en nyhedsside for Videnscenter for Byggeri, og det skriver SEAS-NVE på sin hjemmeside.

Kommunen købte i foråret 2015 gadebelysningen i området fra Dong for at sætte modernisering, drift og vedligehold i udbud. Områder ligger i den gamle Roskilde Kommune, men udenfor Roskilde bymidte.

- SEAS-NVE er en solid leverandør, og vi får nu en moderne og klimavenlig gadebelysning. Samtidig sparer kommunen penge på grund af det lave energiforbrug, så det er en rigtig fin løsning til gavn for borgerne, siger Torben Jørgensen, der er formand for Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune til Byens Ejendom.

Der er allerede lagt nye kabler til en kommende udskiftning af vejbelysningen. Det skete samtidig med en fornyelse af forsyningsledninger. Det betyder, at en fornyelse af gadebelysningen kan gennemføres, så der kun skal graves op til de nye master.

I området er der 1500 gamle master og belysningsarmaturer, der forsynes af luftledninger, og ifølge Roskilde Kommune er der et stort potentiale for at opnå store besparelser af både el og på at drive og vedligeholde. Blandt andet fordi teknologien indenfor vejbelysning har udviklet sig, og fordi elforbruget bliver lavere, når man skifter gamle armaturer ud med moderne.

Med et energirenoveringslån med lav rente vurderer kommunen, at lysmoderniseringen har en tilbagebetalingstid på otte år, skriver Byens Ejendom.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094