23948sdkhjf

Frederiksberg-hospice nåede en milepæl

Georg Berg er hovedentreprenør på Peter Bangs Vej, hvor det skal åbne i 2016.
24. juni var der rejsegilde på Diakonissestiftelsens nye hospice, som er under opførelse på Frederiksberg.

Det nye hospice skal rumme 16 sengepladser og Diakonissestiftelsens udgående hospiceteam. Huset indeholder desuden en indre gårdhave, et centralt opholdsrum, spabad, pårørenderum og tagterrasse.

Georg Berg A/S opfører byggeriet i hovedentreprise. Nord Architects har tegnet huset, som er fordelt på to etager med i alt 1.918 m2 plus 315 m2 kælder. Rambøll og MASU Planning har deltaget i projekteringen som ingeniører og landskabsarkitekter.

Byggegrunden grænser op til et villakvarter bag de røde hovedbygninger på Peter Bangs Vej, kun få husnumre fra det nuværende hospice. Der er bygninger tæt på til alle sider, og det stiller store krav til byggelogistikken. Bestyrelsesformand Mogens Madsen fremhævede i sin tale entreprenørens evne til at finde løsninger på de praktiske udfordringer.

Diakonissestiftelsens bestyrelsesformand Mogens Madsen ser nu frem til, at de rå betonelementer i løbet af de kommende måneder forvandles til et smukt og indbydende hus:

- Vores nye hospice vil ligesom det nuværende være kendetegnet ved hjertevarme og professionalisme. Dertil vil der i bogstavelig forstand være højt til loftet. Og der vil være en omhu i detaljen, som skaber en rar og hjemlig stemning for patienter, pårørende og personale, siger han.

Det nye hospice, som skal afløse det nuværende med 10 sengepladser, forventes klar til ibrugtagning i april 2016. Den A. P. Møllerske Støttefond har doneret 25 mio. kr., og Augustinusfonden har ligeledes støttet projektet, der har et samlet anlægsbudget på cirka 70 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078