23948sdkhjf

Tre hold dyster nu om Aalborgs nye demensplejehjem

Boligorganisationer med rådgiverhold har givet bud på et førende og innovativt plejehjem for demente, som skal stå klar i 2017.
Aalborg Kommune ønsker sig landets bedste demensplejehjem til at møde fremtidens stigende demens-udfordring. Tre boligorganisationer med hver deres rådgiverhold er nu i finalen efter en prækvalifikationsrunde med ni deltagere.

Plejehjemmet skal bygges på Tornhøjvej i Aalborg Øst-bydelen og skal stå klar ved udgangen af 2017.

Projektkonkurrencen, som de tre organisationer dyster i, starter 29. juni og løber frem til 28. oktober i år, hvor en endelig vinder udpeges. Aalborgs ældre- og handicaprådmand Thomas Krarup er tilfreds med kvaliteten de i forslag, som kæmper om den ambitiøse plejehjemsopgave.

- Vi håber, at dette konkurrencemateriale giver de tre udvalgte boligselskaber de bedste forudsætninger for at udvikle forslag, der er både innovative, evidensbaserede og æstetiske højdespringere til byggeriet, siger Thomas Krarup.

De udvalgte hold:

• Domea Aalborg med rådgiverteam bestående af Friis og Moltke A/S, Moe Rådgivende Ingeniører A/S, Møller og Grønborg A/S og konsulent og underviser Mette Juncher Søndergaard.

• Nørresundby Boligselskab med rådgiverteam bestående af Arkitektfirmaet Nord A/S, Niras A/S, Bymunch ApS, Krads Architure og forstander ved Demenscenteret Pilehuset, Charlotte Agger.

• Vivabolig med rådgiverteam bestående af Frandsen & Søndergaard K/S, Dementia Village Architects, Nørkær+Poulsen ApS og ENG Arkitekter ApS.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095