23948sdkhjf

Markant flere vil være el-installatører i Odense

Et boom i søgningen til uddannelsen som elinstallatør glæder Erhvervsakademiet Lillebælt, og det ser lovende ud på landsplan.
Flere syddanskere vil gerne være elinstallatører. 62 procent flere studerende med elektrikerbaggrund end sidste år har søgt om optagelse på installatøruddannelse, og det glæder man sig over på Erhvervsakademiet Lillebælt, som er hjemhørende i Odense og i Vejle.

Det er især i Odense, at det er gået fremad med 68 procent og hvor 27 studerende foreløbig har meldt sig klar til uddannelsen 1. september.

- Det er rigtig positivt, for der er gode beskæftigelsesmuligheder og gode lønmuligheder, siger Alice Petersen, der er ansvarlig for kommunikation og erhvervskontakt hos Erhvervsakademiet Lillebælt.

I Vejle har 12 meldt sig klar. Det er 50 procent flere end i 2014. Her hænger udviklingen lidt i bremsen.

- Det er ikke overvældende mange, og det er ærgerligt, for der er et erhvervsliv i Trekantsområdet, som efterspørger el-installatører, siger hun.

Samlet set kan Erhvervsakademiet ”sagtens rumme 10-15 mere uden problemer”, som Alice Petersen selv udtrykker det. Og det vil der også være job til, vurderer hun.

Også fremgang i nordlige Jylland
Erhvervsakademiet Lillebælt er ikke den eneste skole, der fornemmer fremgang, og ingen af de uddannelsessteder, Building Supply har talt med, forventer, at det går tilbage.

• I Aalborg, hvor el-installatøruddannelsen starter 1. februar, startede 11 studerende i år. Lige nu har 10 sendt deres ansøgning, og da eftertilmeldingerne erfaringsmæssigt kommer dryssende i løbet af efteråret, så tegner det en prognose, der sandsynligvis fordobler tilslutningen til cirka 20, når et hold starter op i 2016, meddeler man hos University College Nordjylland.

• Også i Hadsten forventer man en fremgang, da det foreløbige ansøgertal allerede er på omgangshøjde med sidste år.

• Uddannelsesstederne i Esbjerg, København og Nykøbing Falster forventer et niveau i nærheden af sidste års søgning.

• Erhvervsakademi MidtVest i Herning har som eneste uddannelsessted ikke svaret på Building Supplys forsøg på henvendelse.

Der er national ansøgningsfrist for den såkaldte kvote 1-optagelse på videregående uddannelser 5. juli.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141