23948sdkhjf

205 præfabrikerede badeværelser ned gennem taget

205 almene boliger i Løget By ved Vejle har fået nye badeværelser, præfabrikeret og leveret direkte fra fabrik og løftet på plads ned gennem tagene.
Den 2. juli blev der sat punktum for
Projektet er en del af renoveringen af i alt 547 almene boliger i Løget By for Boligforeningen AAB, hvor Dansk Boligbyg a/s er hovedentreprenør. Renoveringen omfatter 342 etageboliger i blokke og 205 boliger i længehuse. Det samlede etageareal udgør 50.000 m2, og projektet skal afleveres i januar 2016.

De 205 boliger i længehusene er blevet renoveret med nyt tag, nye vinduer, nye lette facadebånd og gavle samt med efterisolering af tagrum. Desuden er VVS-anlægget delvist renoveret, alle skure er renoveret, og der er etableret overdækning mellem huse og skure. Undervejs i projektet, alene på længehusene, er 130 badeværelser bly-saneret og 130 eternittage asbest-saneret.

Arbejdet på længehusene har strakt sig over 63 uger, og undervejs er der 54 gange blevet leveret komplette badeværelser med lastvogne fra fabrikken i Italien. Alle byggearbejder, og herunder fjernelse af skur-by og materialepladser forventes afsluttet omkring uge 40. Renoveringsprojektet på længehusene har i hele perioden været fast arbejdsplads for 45 håndværkere fra firmaer, der alle er underentreprenører til Dansk Boligbyg a/s som hovedentreprenør.

Renoveringsprojektets entreprisesum er 261 mio. kr., og Dansk Boligbyg a/s har tilknyttet én projektchef og fem projektledere. Projektet er det største i virksomhedens historie.
mere end et års arbejde med blandt andet at montere 205 komplette badeværelser i Løget By i Vejle. Det første komplette italienske badeværelse blev monteret ultimo april forrige år.

Afslutningen blev markeret med en sommerafslutning, hvor hovedentreprenøren Dansk Boligbyg havde inviteret alle håndværkere på middagsmad sammen med Boligforenignen AAB’s gårdmænd og varmemestre.

100 håndværkere i gennemsnit dagligt
- Sidste komplette badeværelse blev hejst på plads, ned gennem taget, med kranvogn den 2. juli kl. 08.52. Og samme dag kl. 14.00 var det klar til ibrugtagning efter at vi havde tilsluttet el, vand og afløb. I løbet af dagen blev 6 badeværelser på den måde gjort klar til brug – og glæde – for beboerne. Vi er i øvrigt specielt imponerede over kvaliteten af det italienske flise-arbejde på badeværelserne. Det ligger langt over normalt dansk niveau. Vi har kun måttet rette småting som f.eks. at skulle fjerne lidt mørtel ved et vandrør, siger projektleder Henrik Brodersen om færdiggørelsen af renoveringen af længehusene.

Renoveringen af de 342 lejligheder i etageblokkene nærmer sig også afslutningen. De sidste tre etageblokke færdiggøres nu og hen over efteråret – og den sidste afleveres i januar til bygherren. Renoveringen omfatter nye facader, tag, vinduer, døre og nye badeværelser i alle lejlighederne. Desuden får udenoms-arealerne et løft – hele området omkring boligerne vil efter renoveringen fremstå som en bypark.

Det samlede renoveringsprojekt af de 547 almene boliger har i gennemsnit beskæftiget mere end 100 håndværkere dagligt i projektperioden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.254